Account Manager til DCT Vejle A/S

Spændende og selvstændig fast stilling.

VKAREN.DK – REKRUTTERING søger for DCT Vejle A/S en Account Manager. DCT Vejle A/S er en førende grossistvirksomhed indenfor campingtilbehør og reservedele der betjener et bredt forhandlernet i Danmark, Norge og Sverige.

 

Jobbet:

 

Som Account Manager skal du servicere virksomhedens forhandlere over hele landet. Forhandlernettet er kendetegnet ved loyale eksisterende kunder, som danner fundamentet for dine fremtidige resultater.

 

Du planlægger i høj grad selv din hverdag i en sæsonbetonet branche, hvor en del af din tid foregår ude hos kunderne. Her bliver din væsentligste opgave at rådgive og præsentere DCT Vejle’s produkter, så de altid har de bedste forudsætninger for at blive slutbrugerens foretrukne valg. Dette kan bl.a. være i form af display løsninger eller shop in shop koncepter.

 

På kontoret i Vejle indgår du i salgsteamet med 5 engagerede medarbejdere, som alle brænder for at positionere DCT Vejle A/S som den foretrukne leverandør på markedet. Stillingen er rettet mod salg til eksisterende kunder og udvikling af disse. 

 

Vi forventer:

 

Der kan være flere indfaldsvinkler til denne stilling, men det er klart en fordel, hvis du er merkantil uddannet evt. med en baggrund fra detailbranchen. Har du tidligere arbejdet med lignende produkter, er dette en fordel, men intet krav. Vigtigst er det, at du har erfaring med B2B salg, udvikling og fastholdelse af kunder samt mersalg og afsætning. Herunder er det klart en fordel, hvis du har arbejdet med SoMe i forhold til medier og marketing og har en kreativ tilgang til markedsføring og positionering af ”dine” produkter.    

 

Som sælger opnår du succes i samarbejde med dine kunder, og du er af natur en tillidsvækkende og forretningsorienteret person. Vi forventer samtidig, at du er administrativ stærk, systematisk og struktureret. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Navision NAV eller lignende ERP-systemer samt Office pakken. Du er veltalende og kommunikerer perfekt på dansk. Behersker du tysk og/eller engelsk, er dette en fordel.

 

Din person:

 

Du har en relation skabende og vindende personlighed der gør, at førstehåndsindtrykket af dig er tillidsvækkende og troværdigt. Du er præsentabel og altid velforberedt, når du besøger kunderne og udstråler stor kompetence på dit felt. Du har et åbent sind, er nysgerrig og trives med at tænke i nye retninger. Du er lærenem og videbegærlig og sætter dig engageret ind i nyheder og nye produkter, som du glæder dig til at komme ud og fremvise for kunderne. Som kollega er du social, vellidt og en medarbejder, som altid bidrager positivt til fællesskab og samarbejde.

 

Vi tilbyder:

 

En fast stilling, hvor ikke to dage er ens. Du får et udfordrende og selvstændigt job med gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt, og du bliver en del af et engageret og målrettet team i en afdeling, der er præget af stabilitet og faglig professionel tilgang og høj kvalitet i opgaverne. Hos DCT Vejle A/S er miljøet uformelt og kendetegnet ved samarbejde og godt kollegaskab. Løn efter kvalifikationer. 

 

Din ansøgning:

 

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi gerne fra dig. Send din ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Account Manager”. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marlene Bak på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage. Vi indkalder løbende til samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge snarest. Al henvendelse skal ske til VKAREN.DK.

 

Virksomheden:

 

DCT Vejle A/S er en grossistvirksomhed i campingbranchen. Virksomheden er danskejet, etableret i 1981 og har i dag ca. 20 ansatte. DCT Vejle A/S betjener kunder i Danmark, Norge og Sverige. Virksomheden møder markedet med en stærk og målrettet ambition om at levere høj kvalitet og service præget af ordentlighed i mødet med kunderne.

 

Se mere på www.dct-vejle.dk

Info

Oprettet:
21-03-2019

Job nr.:
4963680

Periode:
Fast stilling

Ansøgningsfrist:
21-04-2019

Kontakt:
Marlene Bavngaard Bak

VKAREN.DK – bureauet med mennesket i centrum!
 

Vores speciale er mennesker og kompetencer. Vi formidler ledige job til de rette medarbejdere til gavn for alle parter.

Tag med os en tur rundt på siden, se hvad vi kan tilbyde, log ind eller opret dit CV.

Vi er kun et klik eller en opringning fra en aftale.

Sammenlagt har VKAREN.DK´s medarbejdere 75 års erfaring fra branchen og mere end 8000 jobsøgende er sendt ud i de 13 år, vi indtil nu har haft en finger med i spillet.

Vi formidler arbejdskraft ud fra den holdning, at mennesker er mangfoldige og har krav på individuel behandling. Vi glæder os til også at lære dig at kende.

Michael Brendebjerg
Direktør

kort

Login