Chauffør/læsser med stort kørekort C+CE

Vikariat med henblik på fastansættelse.

For kunde i Vejleområdet søger VKAREN.DK en chauffør/læsser. Der er tale om et try-and-hire forløb, hvor du fastansættes i virksomheden efter en periode som vikar. Stillingen er på ca. 30 timer pr. uge. Opstart medio december 2018.

 

Jobbet:

 

Din primære opgave bliver at læsse lastbiler med mel m.m. i tidsrummet kl. 15.00-00.00. Normalt drejer det sig om 5-6 lastbiler med anhænger, som du skal køre ind og ud af siloområdet, hvor læsningen foregår.

 

Læsningen af mel foregår via computer, som du betjener og på den måde får lastbilens tanke og rum korrekt fyldt op. Lastbilen placerer du på en vægt, hvilket hjælper dig med opfyldningen.

 

Arbejdstiderne varierer afhængigt af vognmændene, som efter aftale ringer til dig og aftaler, hvornår lastbil og anhænger skal være fyldt. Som regel kan du selv disponere tiden, når blot læsningen foregår i tidsrummet kl. 15.00-00.00.

 

Vi forventer:

 

Du er en rutineret chauffør, som har god erfaring med at læsse lastbiler og anhængere. Det er et krav, at du har følgende:

 

  • God erfaring som chauffør
  • Erfaring med læsning af silotankvogne
  • Stort kørekort C og CE
  • EU kvalifikationsbevis
  • Elektronisk førerbevis
  • Flair for IT og du er vant til at bruge en computer

 

Vi forventer, at du taler, læser og skriver dansk og kan fremvise en straffeattest.

 

Personlige kvalifikationer:

 

Som person er du fleksibel, mødestabil og kan arbejde selvstændigt. Du trives godt med lidt ”skæve” arbejdstider og fungerer bedst med frihed under ansvar. Du er hjælpsom og serviceminded over for kolleger og samarbejdspartnere og kan tale med alle typer mennesker. Du er kvalitetsbevidst og opmærksom og forstår at passe på både biler og udstyr.

 

Vi tilbyder:

 

En selvstændig og varieret stilling med gode kolleger i et positivt og uformelt miljø. Velordnede forhold og løn og tillæg efter aftale.

 

Din ansøgning:

 

Har ovenstående din interesse, og kan du opfylde vores forventninger, så send en kort ansøgning og CV allerede i dag til transport@vkaren.dk og mærk ansøgningen "Mellæsser". Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Carina Kruse på tlf. 70152011 alle hverdage mellem kl. 9.00-16.00. Vi indkalder løbende til samtale.

Info

Oprettet:
30-11-2018

Job nr.:
4912406

Periode:
Vikariat med henblik på fastansættelse

Ansøgningsfrist:
21-12-2018

Kontakt:
Carina Kruse

VKAREN.DK – bureauet med mennesket i centrum!
 

Vores speciale er mennesker og kompetencer. Vi formidler ledige job til de rette medarbejdere til gavn for alle parter.

Tag med os en tur rundt på siden, se hvad vi kan tilbyde, log ind eller opret dit CV.

Vi er kun et klik eller en opringning fra en aftale.

Sammenlagt har VKAREN.DK´s medarbejdere 75 års erfaring fra branchen og mere end 8000 jobsøgende er sendt ud i de 13 år, vi indtil nu har haft en finger med i spillet.

Vi formidler arbejdskraft ud fra den holdning, at mennesker er mangfoldige og har krav på individuel behandling. Vi glæder os til også at lære dig at kende.

Michael Brendebjerg
Direktør

kort

Login