Chauffører til fastansættelse

2 selvstændige stillinger hos Kosan Gascenter i Slagelse.

Vi søger for Kosan Gascenter i Slagelse 2 chauffører.

 

Der er tale om et Try and Hire forløb, hvor du ansættes som vikar med henblik på en fastansættelse i virksomheden.

 

Tiltrædelse primo september 2017.

 

Kosangas er en af Nordens førende leverandører af gas i tanke. I Danmark er man desuden markedsleder af gas i flasker.

 

Jobbet:

 

Du møder ind hos virksomheden i Slagelse og skal køre med gasflasker over hele Sjælland. Du læsser og losser og har ansvaret for din egen lastbil.

 

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor arbejdstiden ligger i tidsrummet 05.00-19.00.

 

Du planlægger selv din dag og rute. Du får ansvar for egne kunder, hvorfor du har flair for koordinering, et smil på læben og et talent for salg.

 

Vi forventer:

 

Du har flere års erfaring som chauffør og er vant til at håndtere farligt gods. Er du stedkendt på Sjælland, vil dette være en fordel. 

 

Det er et krav, at du har følgende:  

 

  • Stort kørekort C
  • EU kvalifikationsbevis
  • Elektronisk førerbevis
  • Truckcertifikat
  • ADR bevis 

 

Hvis du ikke har gyldigt ADR bevis, men er den rette medarbejder for Kosan Gascenter, venter vi gerne på dig, indtil beviset er gennemført.

 

Personlige kvalifikationer:

 

Som person er du mødestabil og kan arbejde selvstændigt. Du er naturligvis udstyret med en god geografisk stedsans. Da du møder mange forskellige mennesker i løbet af en arbejdsdag, er du derfor serviceminded, præsentabel og god til at kommunikere. Du er kvalitetsbevidst og opmærksom, og forstår at passe på både biler, udstyr og gods. Du har en god fysik, da du hos nogle kunder ikke kan læsse af med truck, og derfor må løfte de små gastanke manuelt.

 

Vi tilbyder:

 

En selvstændig og varieret arbejdsdag med gode kolleger i et positivt og uformelt miljø. Der er mulighed for at tage lastbilen med hjem, så du nogle dage kan køre ud hjemmefra. Der vil ske en grundig oplæring.

 

Særdeles attraktiv timeløn.

 

Din ansøgning:

 

Har ovenstående din interesse, og kan du opfylde vores forventninger, så send din ansøgning samt CV allerede i dag til jobsjaelland@vkaren.dk og mærk ansøgningen "Kosan Gascenter". Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Karina Christiansen på tlf. 70152012 alle hverdage mellem 10-15. Vi indkalder løbende til samtale i Roskilde.

 

Info

Oprettet:
20-06-2017

Job nr.:
4536494

Periode:
Vikariater med henblik på fast job

Ansøgningsfrist:
15-08-2017

Kontakt:
Karina Christiansen

VKAREN.DK – bureauet med mennesket i centrum!
 

Vores speciale er mennesker og kompetencer. Vi formidler ledige job til de rette medarbejdere til gavn for alle parter.

Tag med os en tur rundt på siden, se hvad vi kan tilbyde, log ind eller opret dit CV.

Vi er kun et klik eller en opringning fra en aftale.

Sammenlagt har VKAREN.DK´s medarbejdere 75 års erfaring fra branchen og mere end 8000 jobsøgende er sendt ud i de 13 år, vi indtil nu har haft en finger med i spillet.

Vi formidler arbejdskraft ud fra den holdning, at mennesker er mangfoldige og har krav på individuel behandling. Vi glæder os til også at lære dig at kende.

Michael Brendebjerg
Direktør

kort

Login