Rengøringsassistenter til skolerengøring

Vikariater i Odense Kommune

For Odense Kommune søger VKAREN.DK selvstændige og erfarne rengøringsassistenter til skolerengøring. Der er tale om både længerevarende vikariater samt afløsning af få dages varighed. Opstart er hurtigst muligt.

 

Jobbet:

 

Arbejdssteder vil være på skoler og uddannelsessteder i Odense Kommune. Opgaverne vil være rengøring af kontorer, klasselokaler, gangarealer, køkkenområder, toiletter m.m.

 

Arbejdstiden ligger mandag til fredag. Mødetidspunktet kan variere, men ligger i dagtimerne. Dog skal du være indstillet på, at vagterne ofte starter allerede fra kl. 05.00.

 

Vi forventer:

 

Du har gerne erfaring med rengøring, hvor du har gjort rent privat såvel som i virksomheder. Har du erfaring med skolerengøring og brugen af maskiner til gulvvask m.m., vil dette klart være en fordel.

 

Det er vigtigt, at du taler og forstår dansk, og at du kan fremvise en straffeattest.

 

Din person:

 

Som person er du omhyggelig og arbejder struktureret. Du kan lide at gøre rent og sætter en ære i at efterlade dine omgivelser, så der aldrig kan sættes en finger på dit arbejde. Du har et positivt og imødekommende væsen, og du trives med at arbejde alene og har det bedst med at stå tidligt op om morgenen.

 

Din ansøgning:

 

Kan du se dig selv i et vikariat som dette, hører vi gerne fra dig hurtigst muligt. Send en ansøgning og dit cv til jobfyn@vkaren.dk, mrk. ”Rengøring Odense Kommune”. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at kontakte Louisa Schroderus på telefon 70 15 20 10 alle hverdage kl. 9.00-16.00.

Info

Oprettet:
09-10-2018

Job nr.:
4889432

Periode:
Vikariater

Ansøgningsfrist:
09-11-2018

Kontakt:
Louisa Schroderus