Supply Chain Manager

Fast stilling hos Amminex Emissions Technology A/S.

VKAREN.DK - REKRUTTERING søger for kunde, en erfaren Supply Chain Manager.

 

Amminex Emissions Technology A/S er en miljøorienteret virksomhed med en ny og unik teknologi til reduktion af køretøjers skadelige udstødning. Virksomheden er i vækst, og du bliver en del af et kompetent og effektivt team af højt kvalificerede mennesker, der brænder for at skabe en ren verden, drevet af rene motorer. Du vil indgå i teamet i Nyborg, hvor produktionsfaciliteterne befinder sig.

 

Jobbet:

Du refererer direkte til fabrikschefen og indgår i et team på 15 kollegaer, der arbejder med både nationale og internationale samarbejdspartnere. Du har en praktisk tilgang til tingene og forstår de processer og krav, der er i en central supply chain funktion, med planlægning, materialestyring og logistik. Du får en central og bred rolle, der spænder lige fra materialeplanlægning til den daglige ledelse af logistik og supply chain processen.

 

Dine arbejdsopgaver:

 

  • Tage ejerskab for virksomhedens ERP platform inden for hele supply chain området og udbygge og sikre, at processerne er så optimale som muligt
  • Foretage behovsberegning og udføre bestilling af materialer, råvarer etc.  
  • Planlægge afvikling af ordrer i samarbejde med produktionen og salg
  • Opfølgning og styring af leverandører samt status på ordrer og reklamationer
  • Planlægge og booke diverse forsendelser
  • I samarbejde med teamet skal du udvikle og forbedre interne arbejdsprocesser, herunder logistik og materiale flow

 

Vi forventer:

Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling og eller en uddannelse inden for logistik, supply chain, planlægning eller lignende med afsæt fra en teknisk orienteret produktionsvirksomhed. Du brænder for struktur, gode processer og gennemsigtighed i et ERP system. Vi forventer, at du har erfaring med håndtering af leverandørrelationer, har en god hands on forståelse og arbejder detaljeret og struktureret med dine opgaver.

 

Du er yderst løsnings- og udviklingsorienteret og bestræber dig på at nå dine mål. Da dine samarbejdspartnere og kollegaer er internationale, er det vigtigt, at du taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau. Det er helt nødvendigt, at du har gode IT-kompetencer. Det er en fordel med et godt kendskab til specielt Navision NAV.

 

Person:

Du er en positiv og udadvendt person med et stort engagement og du trives i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed omgivet af ildsjæle. Du er god til at samarbejde, er vedholdende og opsøgende. Da du har en ledende rolle, men samtidig en praktisk funktion, er dine kommunikationsevner vigtige, og du er god til at begå dig på mange organisatoriske niveauer. Du har overblik, er proaktiv i din tilgang til opgaver og mennesker omkring dig, og kan navigere i en omskiftelig hverdag.     

 

Vi tilbyder:

Du får en bred og dynamisk stilling i en spændende virksomhed. Du bliver en del af en innovativ og dynamisk organisation med en stærk social kultur på en effektiv og sjov arbejdsplads. Du vil samarbejde på tværs af afdelingerne i Nyborg og Søborg og blive en del af en international organisation, hvor du får mulighed for at optimere og udvikle dig fagligt og personligt.

 

Ansøgning:

Matcher ovenstående dine kvalifikationer og brænder du for at blive den del af teamet hos Amminex Emissions Technology A/S, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Supply Chain Manager”. Vi opfordrer dig til at søge med det samme. Der afholdes samtaler i uge 28 og 32. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marlene Bak på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.

 

Virksomheden:

Amminex Emissions Technology A/S er en miljøorienteret virksomhed med en ny og unik teknologi til reduktion af køretøjers skadelige udstødning.
Teknologien er baseret på lagring af ammoniak i fast form og anvendes til rensning af udstødning på dieselbiler, hvilket reducerer mængden af NOx væsentligt. Du bliver en del af et multikulturelt miljø med 70 ansatte, hvor værdierne er: Innovation, Troværdighed, Ansvar og Empati. R&D er placeret i Søborg og produktionen i Nyborg. Se også www.amminex.com

Info

Oprettet:
22-06-2018

Job nr.:
4844158

Periode:
Fast stilling

Ansøgningsfrist:
15-07-2018

Kontakt:
Marlene Bavngaard Bak