Indkøbsassistent

Vikariat hos Langhoff Promotion A/S i Vejle.

VKAREN.DK søger for kunde i Vejle en Indkøbsassistent.

 

Du bliver en del af en spændende virksomhed, der leverer produkter og løsninger inden for markedsføring. Der er tale om et vikariat på ca. 2 måneder med start så hurtigt som muligt. Der vil være mulighed for at afholde evt. sommerferie i uge 29+30.

 

Opgaver:

 

  • Overordnet ansvar for håndtering af indkøbsordrer
  • Modtagelse og registrering af ordrer
  • Beregning af forespørgsel og ajourføring i systemet
  • Udfærdigelse af indkøbsordrer, ordrebekræftelser og afstemning af leverancer
  • Du kommunikerer internt og eksternt, hvorfor du er er god til dansk og engelsk i skrift og tale

 

Vi forventer:

 

Du har en relevant uddannelse eller erfaring med lignende opgaver, kan håndtere mange opgaver på én gang og har sans for detaljer. Det er vigtigt, at du arbejder målrettet, struktureret og selvstændigt med dine opgaver og er god til at afstemme og følge op. Som person er du positiv, engageret og kan lide at samarbejde og kommunikere. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Navision og Lotus Notes.

 

Din ansøgning:

 

Kan du se dig selv i dette vikariat, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Indkøbsassistent”. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at kontakte Marlene Bak på 70 15 20 10 alle hverdage.

 

Virksomheden:

 

Langhoff Promotion A/S leverer produkter og løsninger som optimerer din markedsføring og udbygger din markedsposition og brandværdi – ”we connect your brand".

 

Vores erfaring og faglighed vejleder dig til at udvælge de rigtige artikler, der passer til jeres markedsføringsstrategi. Udover det rigtige valg af produkter, har vi stor fokus på en dokumenteret CSR, som bl.a. opretholdes via vores internationale partnerskaber. Se mere på www.langhoff.dk

Info

Oprettet:
18-05-2016

Job nr.:
4197755

Periode:
Vikariat

Ansøgningsfrist:
18-06-2016

Kontakt:
Marlene Bavngaard Bak

VKAREN.DK – bureauet med mennesket i centrum!
 

Vores speciale er mennesker og kompetencer. Vi formidler ledige job til de rette medarbejdere til gavn for alle parter.

Tag med os en tur rundt på siden, se hvad vi kan tilbyde, log ind eller opret dit CV.

Vi er kun et klik eller en opringning fra en aftale.

Sammenlagt har VKAREN.DK´s medarbejdere 75 års erfaring fra branchen og mere end 8000 jobsøgende er sendt ud i de 13 år, vi indtil nu har haft en finger med i spillet.

Vi formidler arbejdskraft ud fra den holdning, at mennesker er mangfoldige og har krav på individuel behandling. Vi glæder os til også at lære dig at kende.

Michael Brendebjerg
Direktør

kort

Login