Receptionist til fast deltidsstilling

Fast stilling på 20 timer pr. uge hos EXHAUSTO A/S i Langeskov.

VKAREN.DK – REKRUTTERING søger for EXHAUSTO A/S i Langeskov, en receptionist til en fast deltidsstilling på 20 timer pr. uge. Opstart er hurtigst muligt.

 

 

 

Jobbet:


Som receptionist er du EXHAUSTOs ansigt udadtil, og din stemme er den første, som kunder og samarbejdspartnere møder i telefonen. Din primære opgave er telefonekspedition, men du vil derudover få et spænd af forskellige administrative opgaver.

 

Opgaver:

 

  • Omstilling – modtage indgående opkald til virksomheden
  • Behandling af post – åbne, fordele og frankering
  • Modtagelse af gæster
  • Besvare og behandle tilbudsforespørgsler på mail samt ajourføring i Excel
  • Behandling af mail vedr. ordrer og forespørgsler
  • Vedligeholde kundekartotek i ERP-system M3
  • Bestilling af kontorartikler
  • Ad hoc administrative opgaver

 

Arbejdstiden er 4 timer om dagen fordelt på både formiddage og eftermiddage. Receptionen bemandes af 2 receptionister, så det vil være muligt at bytte vagter indbyrdes.

 

Vi forventer:


Du har en administrativ baggrund, men din uddannelse er ikke afgørende. Du har gerne erfaring fra en lignende udadvendt stilling, hvor du har serviceret både kunder og interne kolleger. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en international virksomhed, men dette er intet krav. Det er vigtigt, at du behersker både dansk og engelsk. Du har gode kommunikationsevner og et godt overblik. Du har flair for tal og let ved it og erfaring med Office pakken, herunder kendskab til Excel. Det er en fordel, hvis du har arbejdet i et eller flere ERP-systemer, gerne M3/Movex.


Din person:


Du er udadvendt, smilende og engageret i dine opgaver. Du er serviceminded, præsentabel og imødekommende og trives med kontakt til mange mennesker internt som eksternt. Du arbejder struktureret og trives med en dagligdag, hvor opgaverne kan være rutineprægede såvel som uforudsete.


Vi tilbyder:

 

Vi tilbyder en fast deltidsstilling, hvor du bliver en del af en spændende virksomhed og dagligt samarbejder med andre kolleger i huset. Der er tale om en alsidig og udadvendt stilling, hvor du får chancen for at kombinere dine administrative kompetencer med dine evner for god kundeservice. EXHAUSTO A/S er en del af en international koncern og miljøet er professionelt, men omgangstonen er afslappet og uformel.

 

Din ansøgning:

 

Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig allerede i dag. Send et cv og en kort ansøgning til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Receptionist”. Har du konkrete spørgsmål, kan du kontakte Marianne Rishede på 70152010 alle hverdage kl. 9.00-16.00. Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Virksomheden:

 

EXHAUSTO A/S er en professionel leverandør og samarbejdspartner når det gælder ventilationsløsninger. Vi udvikler og fremstiller produkter og systemer til komfortventilation. Målsætningen er at være blandt de absolut førende inden for området med fokus på høj produktkvalitet, meget høje virkningsgrader og dermed et energiforbrug, som sætter nye standarder for branchen.

EXHAUSTO har produktion i Langeskov på Fyn og i Flå i Norge og har derudover salgsselskaber i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. EXHAUSTO er en del af den franske ALDES-koncern.

 

Se mere på www.exhausto.dk

 

Info

Oprettet:
28-09-2018

Job nr.:
4884515

Periode:
Fast stilling

Ansøgningsfrist:
28-10-2018

Kontakt:
Marianne Rishede

VKAREN.DK – bureauet med mennesket i centrum!
 

Vores speciale er mennesker og kompetencer. Vi formidler ledige job til de rette medarbejdere til gavn for alle parter.

Tag med os en tur rundt på siden, se hvad vi kan tilbyde, log ind eller opret dit CV.

Vi er kun et klik eller en opringning fra en aftale.

Sammenlagt har VKAREN.DK´s medarbejdere 75 års erfaring fra branchen og mere end 8000 jobsøgende er sendt ud i de 13 år, vi indtil nu har haft en finger med i spillet.

Vi formidler arbejdskraft ud fra den holdning, at mennesker er mangfoldige og har krav på individuel behandling. Vi glæder os til også at lære dig at kende.

Michael Brendebjerg
Direktør

kort

Login