Regnskabsassistent til virksomhed i Varde Kommune

Vikariat med mulighed for fastansættelse.

Vi søger for kunde i sundhedsområdet, en regnskabsassistent. Du bliver en del af en spændende virksomhed i Varde, hvor du selvstændigt skal varetage regnskabsfunktionen. Der vil være en oplæringsperiode på 1 måned. Der er tale om et vikariat på 2-3 mdr. med eventuel fastansættelse efterfølgende. Opstart så hurtigt som muligt og gerne pr. 1. dec. 2016.

 

Opgaver:

 

De primære arbejdsopgaver:

 

  • Daglig bogføring af debitorer og kreditorer, herunder opfølgning
  • Udarbejdelse af løn til funktionærer og konsulenter i Bluegarden  
  • Bogføre og håndtere omkostningsfaktura og rejseafregninger
  • Varetage periodiseringer og afstemninger til månedsafslutning
  • Opgørelse af konti og udarbejdelse af budgetter og forecast
  • Indberette til lønsumsafgift, E-indkomst m.m.
  • Udarbejde interne opgørelser, rapporter og tabeller
  • Øvrige ad hoc opgaver vil forekomme

 

Vi forventer:

 

Vi forestiller os, at du har et par års erfaring og meget gerne inden for en sundhedsvirksomhed f.eks. et hospital, speciallæge, klinik eller lignende. Du har en regnskabsfaglig god forståelse og er engageret i dit fag. Vi forventer, at du har erfaring med Navision eller lignende systemer, du kan arbejde i Excel, herunder Pivottabeller og har kendskab til lønsystemer.

 

Din person:

 

Du er bredt favnende og har en struktureret og detaljeorienteret tilgang til dine opgaver. Dit arbejde er præget af præcision og ansvarsbevidsthed. Du arbejder selvstændigt, er samarbejdsorienteret og imødekommende. Du bliver en del af et team, hvor der er stor faglig passion og fokus på kvalitet og gensidig respekt. Som person er du empatisk og bidrager med personligt og fagligt engagement.    

 

Vi tilbyder:

 

Et spændende vikariat i en virksomhed, som er kendt for at levere høj faglighed og unikke kundeoplevelser inden for sundhedsområdet. Virksomheden samarbejder bl.a. med forsikrings- og pensionsselskaber i Norden samt danske regioner. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er et godt arbejdsmiljø og hvor faglighed og gode kundeforløb er omdrejningspunktet. Du kommer til at referere til den Adm. Direktør.

 

Din ansøgning:

 

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Regnskabsassistent til Varde”. Vores mål er at besætte stillingen snarest og gerne inden for 14 dage. Der vil løbende blive afholdt samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marlene Bak på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.

Info

Oprettet:
18-11-2016

Job nr.:
4335411

Periode:
Længerevarende vikariat

Ansøgningsfrist:
01-12-2016

Kontakt:
Marlene Bavngaard Bak

VKAREN.DK – bureauet med mennesket i centrum!
 

Vores speciale er mennesker og kompetencer. Vi formidler ledige job til de rette medarbejdere til gavn for alle parter.

Tag med os en tur rundt på siden, se hvad vi kan tilbyde, log ind eller opret dit CV.

Vi er kun et klik eller en opringning fra en aftale.

Sammenlagt har VKAREN.DK´s medarbejdere 75 års erfaring fra branchen og mere end 8000 jobsøgende er sendt ud i de 13 år, vi indtil nu har haft en finger med i spillet.

Vi formidler arbejdskraft ud fra den holdning, at mennesker er mangfoldige og har krav på individuel behandling. Vi glæder os til også at lære dig at kende.

Michael Brendebjerg
Direktør

kort

Login