Regnskabsmedarbejder til virksomhed i Kolding

Fast stilling hos Dansk Fjernvarme.

VKAREN.DK – REKRUTTERING søger for kunde, Dansk Fjernvarme, en engageret og dygtig regnskabsmedarbejder til økonomiafdelingen.

 

Jobbet:

 

Med reference til Regnskabschefen løser du opgaver for Dansk Fjernvarme samt øvrige tilknyttede selskaber i Fjernvarmens Hus.   

 

  • Debitor- og kreditoradministration og ind- og udbetaling i online banksystem
  • Kontering, bogføring samt registrering af bilagsmateriale
  • Finansafstemninger samt udarbejdelse af regnskabsspecifikationer
  • Medvirke ved udarbejdelse af periode- og årsregnskaber
  • Rapportering og Forsikringsadministration
  • Rejseafregningsadministration i systemet AcuBiz
  • Assistere med fakturering og lønadministration i Bluegarden
  • Backup på administration og økonomistyring af finansierede EU udviklingsprojekter
  • Diverse administrative opgaver for sekretariatet

 

Ud over ovennævnte skal du løse opgaver for Dansk Fjernvarmes Handelsselskab, et andelsselskab, der handler energibesparelser for ca. 120 fjernvarmeselskaber. I den forbindelse skal du opdatere kontrakter og afstemme regnskabet. Endvidere skal du udarbejde regnskabet og budgetter til løbende opfølgning og udlevering til bestyrelsen, hjælpe med årlig indberetning af energibesparelser og diverse andet forefaldende arbejde for selskabet.

 

Vi forventer:

 

Vi søger en person med en relevant regnskabsmæssig uddannelse og gerne med nogle års erfaring fra lignende opgaver, evt. fra revisorfaget. Du har grundlæggende kendskab til IT, specielt Excel og Navision C5 eller tilsvarende samt Microsoft Office pakken generelt. Behersker du engelsk i skrift og tale, er det en fordel.

 

Din person:

 

Som person er du systematisk og har en analytisk og resultatorienteret tilgang til opgaverne. Du arbejder struktureret og selvstændigt og formår at holde mange bolde i luften samtidig. Det er naturligt for dig at tage ejerskab for egne opgaver, men du er samtidig samarbejdsminded og hjælpsom. Du udfordrer gerne eksisterende arbejdsgange og er udviklings- og optimeringsorienteret. Da du ofte servicerer den øvrige del af organisationen, er det vigtigt, at du er opsøgende og serviceminded. Som person er du empatisk og bidrager med personlig og faglig interesse i dine omgivelser.

 

Vi tilbyder:

 

Du bliver en del af en mindre regnskabsafdeling i en stor og spændende organisation, hvor der lægges vægt på kvalitet og personligt drive. Du kommer til at samarbejde med andre afdelinger i huset og får en alsidig og dynamisk hverdag, præget af mange varierede opgaver inden for økonomi og bogholderi. Omgangstonen er uformel og med plads til humor. Arbejdsstedet er Fjernvarmens Hus i Kolding, hvor der er 45 medarbejdere i Dansk Fjernvarmes sekretariat. Stillingen er fuld tid og arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt. 

 

Din ansøgning:

 

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Regnskabsmedarbejder til Dansk Fjernvarme”.  Vores mål er at besætte stillingen snarest, og der vil løbende blive afholdt samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marlene Bak på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.

 

Virksomheden:

 

Dansk Fjernvarme er en brancheorganisation for over 400 fjernvarmeværker fordelt over hele landet. Værkerne forsyner ca. 63 % af alle danske boligerne med fjernvarme. Fjernvarmen spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af vores energisystem, og Dansk Fjernvarme er en afgørende aktør, der vil præge den politiske og teknologiske dagsorden. Dansk Fjernvarme varetager synligt og effektivt medlemmernes interesser med udgangspunkt i miljøhensyn, energieffektivitet og forsyningssikkerhed samt samfundsøkonomi og forbrugerhensyn. Se mere på danskfjernvarme.dk.

 

 

Info

Oprettet:
26-05-2017

Job nr.:
4511093

Periode:
Fast stilling

Ansøgningsfrist:
26-06-2017

Kontakt:
Marlene Bavngaard Bak

VKAREN.DK – bureauet med mennesket i centrum!
 

Vores speciale er mennesker og kompetencer. Vi formidler ledige job til de rette medarbejdere til gavn for alle parter.

Tag med os en tur rundt på siden, se hvad vi kan tilbyde, log ind eller opret dit CV.

Vi er kun et klik eller en opringning fra en aftale.

Sammenlagt har VKAREN.DK´s medarbejdere 75 års erfaring fra branchen og mere end 8000 jobsøgende er sendt ud i de 13 år, vi indtil nu har haft en finger med i spillet.

Vi formidler arbejdskraft ud fra den holdning, at mennesker er mangfoldige og har krav på individuel behandling. Vi glæder os til også at lære dig at kende.

Michael Brendebjerg
Direktør

kort

Login