Planlægger til logistik og Supply Chain

Fast stilling i Nyborg.

Vi søger for kunde, en Planlægger til at varetage logistik og Supply Chain funktion.

 

Jobbet:

Du indgår i et team på 12 kollegaer, der arbejder med både nationale og internationale samarbejdspartnere. Du har en har en praktisk tilgang til dine opgaver og for ansvar for de processer og krav, der er til materialestyring, logistik flow og Supply Chain.

 

Dine arbejdsopgaver:
   

  • Administrere produktionsordrer vedr. bestilling af materialer, råvarer etc.  
  • Opfølgning og styring af leverandører samt status på ordrer og leverancer
  • Styring og inspektion af indkomne leverancer
  • Planlægge diverse forsendelser i ind- og udland
  • Varetage kunde korrespondance og ordrebehandling

 

I samarbejde med teamet, udvikle og optimere logistikprocesser og flow

 

Vi forventer:

Du har en del års erfaring fra en lignende stilling eller en uddannelse inden for logistik, Supply Chain, planlægning eller lignende. Du er teknisk minded og har erfaring fra en produktionsvirksomhed. Vi forventer, at du har erfaring med håndtering af leverandørrelationer, har en god hands-on forståelse og arbejder detaljeret og struktureret med dine opgaver. Du er løsnings- og udviklingsorienteret og bestræber dig på at nå dine mål. Da dine samarbejdspartenere og kollegaer er internationale, er det vigtigt, at du taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau. Det er klart en fordel, hvis du har gode IT kompetencer, særligt Navision.

 

Person:

Du er en positiv og udadvendt person med et stort engagement og trives i en udviklingsorienteret virksomhed omgivet af ildsjæle. Du er god til at samarbejde, er vedholdende og opsøgende. Da du har en ledende rolle, men samtidig en praktisk funktion, er dine kommunikationsevner vigtige, og du er god til at begå dig på mange organisatoriske niveauer. Du har overblik og kan navigere i en omskiftelig hverdag.    

 

Vi tilbyder:

Du får en udfordrende og dynamisk stilling i en spændende virksomhed. Du bliver en del af en innovativ og dynamisk organisation med en stærk social kultur på en effektiv og sjov arbejdsplads. Du vil samarbejde på tværs af afdelingerne i Nyborg og Søborg og bliver en del af en international organisation, hvor du får mulighed for at optimere og udvikle dig fagligt og personligt.

 

Ansøgning:

Matcher ovenstående dine kvalifikationer og brænder du for at blive en del af teamet hos Amminex Emissions Technology A/S, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Planlægger” Der vil løbende blive afholdt samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marlene Bak på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.

 
Virksomheden:

Amminex Emissions Technology A/S er en miljøorienteret virksomhed med en ny og unik teknologi til reduktion af køretøjers skadelige udstødning.
Teknologien er baseret på lagring af ammoniak i fast form og anvendes til rensning af udstødning på dieselbiler, hvilket reducerer mængden af NOx væsentligt. Du bliver en del af et multikulturelt miljø med 40 ansatte, hvor værdierne er: Innovation, Troværdighed, Ansvar og Empati. R&D er placeret i Søborg og produktionen i Nyborg. Se også www.amminex.net

Info

Oprettet:
05-07-2016

Job nr.:
4236398

Periode:
Fast stilling

Ansøgningsfrist:
30-08-2016

Kontakt:
Marlene Bavngaard Bak