Disponent til planlægning

VKAREN.DK - REKRUTTERING søger for kunde i Fredericia, en erfaren Disponent til planlægning af transport.

Jobbet:  

 

Du bliver en del af en dynamisk afdeling med engagerede kollegaer i en virksomhed, hvor der er højt til loftet og plads til den enkelte. Du får en central rolle, hvor din primære opgave vil være baseret på planlægning af ordrer til kunder, herunder disponering af vogne og chauffører samt koordinering af kundeforespørgsler. Derudover kommer du til at fungere som support for chauffører og samarbejdspartnere med ansvar for optimal dispatch, modtagelse og registrering.   


Vi forventer:

 

Du har et par års erfaring fra en lignende stilling, er uddannet speditør, disponent eller har en baggrund inden for logistik. Det er en fordel, hvis du kender til procedurer og processer inden for vejtransport og har arbejdet med kørsel af farlig gods. Vi forventer, at du er IT minded og fortrolig med MS Office. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Lomo Soft og ATOS. Da du har en stor kontaktflade, er det vigtigt, at du taler og skriver dansk og engelsk. Du arbejder struktureret og detaljeorienteret med dine opgaver og forstår, at din succes skabes i samarbejde med kollegaer og kunder.   


Person:

 

Du er en positiv og udadvendt person med et stort engagement og servicegen. Du trives i et åbent kontormiljø med en god stemning. Du er naturligvis stærk til at planlægge, tager ansvar for hele processen og er motiveret og selvdreven. Du er vant til at agere professionelt og er stærk i kommunikationen. Som person har du en opsøgende og proaktiv tilgang til opgaver og mennesker omkring dig, og kan navigere i en hektisk og omskiftelig hverdag.


Vi tilbyder:

 

Du bliver en del af en større virksomhed, der arbejder med logistikløsninger inden for olie- og gasbranchen. Du kommer til at indgå i et team på 10 kollegaer i et spændende miljø med en god stemning. Vi tilbyder dig en stilling, hvor du er med til at sætte dit præg på hverdagen og dine opgaver. Der er gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt, og initiativer og idéer imødekommes. Du skal forberede dig på en arbejdstid, der ligger mellem kl. 6.00-17.00 med mulighed for fleksibilitet. Du kan komme til at deltage i vagtordningen på ad-hoc basis.


Ansøgning:  

 

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, og brænder du for at blive en del af teamet, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Disponent”. Der vil løbende blive afholdt samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marlene Bak på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.

 

Info

Oprettet:
11-05-2017

Job nr.:
4497320

Periode:
Fast stilling

Ansøgningsfrist:
30-05-2017

Kontakt:
Marlene Bavngaard Bak