Key Account Manager

Fast stilling hos Langhoff Promotion A/S.

VKAREN.DK – REKRUTTERING søger for Langhoff Promotion A/S, en rådgivende og relation skabende Key Account Manager med et stærkt netværk og evnen til at åbne for nye forretningsmuligheder.

 

Jobbet:

 

Du træder ind i et team, hvor ”Vi vil mere i morgen, end vi gjorde i dag”. Virksomheden er i fuld gang med at ændre sin forretningsmodel og vil i løbet af de kommende år have en position på markedet, hvor virksomheden leverer løsninger og serviceydelser med afsæt i optimerering, secure supply chain, CSR til gavn for kundernes markedsføring, deres markedsposition og "brand" værdi.

 

I samarbejde med salgsledelsen arbejder du målrettet på at udbrede virksomhedens forretningside og added value for kunderne. Du opsøger og arrangerer kundemøder til nye samt eksisterende kunder og indgår aftaler omkring samarbejde med virksomheder, som kan tilslutte sig forretningskonceptet.

Vedholdenhed og et højt aktivitetsniveau bliver nøgleord i dine succeskriterier. Geografisk vil du arbejde i hovedstadsområdet.

 

Vi forventer:

 

Du motiveres af at være ude hos kunderne og elsker både at præsentere nye ideer og at demonstrere IT-baserede værktøjer. Du er fortrolig med IT og har en naturlig ”online” præget arbejdsgang. Din naturlige færden og netværk er baseret på dine relationer til virksomheder i Storkøbenhavn. Du er god til at skabe nye relationer, er overbevisende, har en god indlevelse og forstår at skabe værdi for kunden. Du er kommerciel – gerne med grafisk forståelse eller indsigt. Du forstår hvordan salg på B2B markedet fungerer og har haft succes med det. Det er vigtigt, at du trives med at skabe relationer, opsøge nye kunder og vedligeholde dine kontakter. Du er resultatorienteret, god til at kommunikere og arbejder selvstændigt med dine mål. Du taler dansk samt engelsk på forretningsniveau.

 

Din profil:

 

Vi forestiller os, at du har en vindende, udadvendt og empatisk personlighed, der med stort engagement og drive kan skabe værdi og målbare fordele for dine kunder. Det er afgørende, at du trives med at arbejde med opsøgende salg, er vant til et højt aktivitetsniveau og forstår, at din succes skabes ude hos kunderne. Som person er du selvdreven, målrettet og vedholdende med en empatisk tilgang og troværdighed overfor dine omgivelser. 

 

Vi tilbyder:

 

Et udfordrende job, hvor udvikling, forandring og kreativitet kendetegner kulturen blandt 15 kolleger med vidt forskellige kompetencer og livserfaring, som tilsammen udgør et uhyre stærkt team.

 

Du tilbydes en alsidig og selvstændig hverdag, hvor du arbejder ud fra din bopæl. Du vil have tilknytning til både vores kontor i Lyngby og i Vejle. Du får mulighed for ikke bare at udvikle dig personligt og fagligt – du vil også blive udfordret. Du vil få god støtte og opbakning fra den øvrige organisation.

Der tilbydes en attraktiv gage bestående af fast løn og bonus, pensionsordning og sundhedsforsikring. Lab top og telefon stilles til rådighed. Der køres i egen bil, hvor kilometer godtgøres efter statens takster. 

 

Din ansøgning:

 

Hvis du mener, at du har det, der skal til for at skabe succes for både dig og virksomheden, så hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send cv og ansøgning til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”KAM til Langhoff Promotion”. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at kontakte Marlene Bak på 70 15 20 10 alle hverdage.

 

Virksomheden:

 

Langhoff Promotion A/S – er mere end reklameartikler og firmagaver, vi leverer produkter og løsninger som optimerer din markedsføring og udbygger din markedsposition og ”brand værdi”. Vi er blandt Skandinaviens foretrukne samarbejdspartner og vores motivation er tilfredse kunder der kan se en målbar effekt af vores løsninger.

Vores fokus kan beskrives med tre nøgleord, som vi efterlever hver eneste dag;

 

– we connect your brand – we protect your brand – we promote your brand

 

For alle opgaver gælder det, at vi indlever os i opgaven med professionel vejledning og passion. Vi bruger vores erfaring og faglighed til at vejlede vores kunder i at vælge de bedst egnede løsninger, der passer til den konkrete opgave og markedsføringsstrategi.

 

Det rigtige valg af produkter, baseres på en bevidst tilvalgt dokumenteret CSR, som bl.a. opretholdes via vores internationale partnerskaber, et engagement der altid har været en væsentlig forudsætning for vores forretning.

For at kunne yde det bedste for alle vores kunder og være den foretrukne leverandør for selv de største og mest krævende multinationale virksomheder, er vi medejere i 3 internationale partnerskaber. IPPAG Cooperativ, IPPAG Global Promotions Ltd. og Eurimage A/S.

 

Se mere på www.langhoff.dk

 

Info

Oprettet:
02-12-2016

Job nr.:
4347546

Periode:
Fast stilling

Ansøgningsfrist:
27-02-2016

Kontakt:
Marlene Bavngaard Bak