Lagermedarbejder til projektlager

Længerevarende projektansættelse i Ølstykke.

Jobbet:

 

VKAREN.DK søger for GEA Process Engineering A/S en erfaren lagermedarbejder til virksomhedens projektlager i Ølstykke. Som lagermedarbejder får du en central og vigtig rolle, hvor du sammen med den nuværende medarbejder på lageret får ansvaret for, at alt fungerer optimalt. Der er tale om en projektansættelse med opstart hurtigst muligt og indtil udgangen af 2019 med gode muligheder for forlængelse.

 

Dine primære opgaver:

 

  • Varemodtagelse
  • Pluk og pakning af mindre emner
  • Kørsel med truck, herunder tømning af biler
  • Øvrige daglige opgaver som oprydning og styring af lageret

 

Vi forventer:

 

  • Du har god praktisk erfaring med lagerarbejde, gerne fra et projektlager
  • Du har truckcertifikat og kan betjene håndholdt scanner
  • Du har gode it-kundskaber og gerne kendskab til Dynamics AX
  • Du trives med alle aspekter af en lagerfunktion
  • Du taler, læser og skriver dansk og kan fremvise en straffeattest

 

Din profil:

 

Vi forestiller os, at du trives i et travlt lagermiljø med mange forskelligartede opgaver. Du har drive og tager ansvar og ejerskab for lageret. Som person er du proaktiv, kan lide at samarbejde og har et godt humør. Du har et stort overblik og en solid faglig indsigt og forstår at samarbejde og bidrage positivt til løsning af opgaverne.

 

Vi tilbyder:

 

En spændende projektansættelse med mulighed for forskelligartede opgaver. Du bliver en del af en international ingeniørkoncern, som arbejder med højteknologiske løsninger og udstyr inden for fødevareproduktion. Hos GEA Process Engineering A/S bliver du en del af et uformelt miljø i et mindre fællesskab med engagerede kolleger.

 

Din ansøgning:

 

Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig. Send din ansøgning og cv til jobsjaelland@vkaren.dk, mrk. ”Projektlager”. Ansøgningerne bliver behandlet løbende, hvorfor vi opfordrer dig til at søge snarest. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mette Kotewitz på 70 15 20 12 alle hverdage.

 

Virksomheden:

 

GEA er en af verdens førende leverandører af procesteknologi. Vi leverer anlæg og hele proceslinjer til fødevare- og bryggeriindustrien, samt til landbrug og til den farmaceutiske og kemiske industri.

 

GEA har ca. 18.000 ansatte verden over fordelt på mere end 50 lande, og omsatte i 2017 for mere end 4,6 milliarder Euro. GEA Danmark er en del af GEA Group, en af de førende børsnoterede industrivirksomheder i Tyskland. I Danmark er GEA repræsenteret i Søborg, Svendborg, Skanderborg, Slagelse og Ullerslev. I alt er der ca. 1.000 ansatte i GEA Danmark.

 

Den danske salgs- og serviceorganisation har hovedkontor i Skanderborg. Kontoret i Skanderborg projekterer og leverer desuden GEA procesløsninger til fremstilling af flydende produkter. Kontoret i Søborg er hovedsæde for GEA Niro tørringsteknologi.

Info

Oprettet:
24-09-2018

Job nr.:
4882573

Periode:
Projektansættelse

Ansøgningsfrist:
24-10-2018

Kontakt:
Mette Kotewitz