Leder til vedligeholdelsesafdeling

Fast stilling hos GRØNVANG i Vejen.

 

VKAREN.DK – REKRUTTERING søger for GRØNVANG i Vejen en leder til vedligeholdelsesafdelingen.

 

Jobbet:

 

Du vil med reference til fabriksdirektøren få det daglige ansvar for reparation og vedligehold af produktionsudstyr, bygninger og interne forsyningssystemer.

 

Du vil få det daglige ledelsesmæssige ansvar for 1 elektriker og 1 smed, som arbejder i dagtimerne.
Den normale arbejdstid er i dagtimerne, men vi kræver stor fleksibilitet, da virksomheden producerer i 2-3 holds drift.

 

Det forventes, at du har en stor teknisk indsigt, og at du er indstillet på at yde en ekstra indsats, når du vurderer, at dette er nødvendigt.

 

Primære arbejdsopgaver:

 

  • Lede og fordele arbejdet i vedligeholdelsesafdelingen
  • Opdatering af vedligeholdelsessystemet VM4000
  • Teknisk indkøb af reservedele
  • Styring af anlægskartotek
  • Ledelse af eksterne håndværkere
  • Deltage aktivt i vedligeholdelses- og renoveringsarbejdet
  • Sikre, at arbejdet i vedligeholdelsesafdelingen som minimum overholder kvalitets- og hygiejnekrav

 

Der vil være stor fokus på en god og grundig indkøringsperiode.

 

Vi forventer:

 

Vi forventer, at du har en håndværksmæssig baggrund evt. som smed, elektriker eller automatikfagtekniker kombineret med videregående uddannelse – gerne som maskinmester.
Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling og det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en fødevarevirksomhed.

 

Som person er du:

 

  • Ansvarsbevidst og dynamisk
  • Struktureret og pålidelig
  • Fleksibel på arbejdstimer
  • Positiv og har et godt humør
  • Udstyret med gode samarbejdsevner

 

Du er vant til at løse opgaver på eget initiativ, kan bevare overblikket og træffe de rigtige beslutninger under pres.

 

Vi tilbyder:

 

Vi tilbyder et job i en virksomhed i stor udvikling og med store planer for fremtiden.
Virksomheden indbyder i dens organisatoriske form til åben dialog og samarbejde, og du har store muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du får et afvekslende, selvstændigt og krævende job i et uformelt miljø med gode ordnede forhold. For den rette person er det et job med ansvar og handlefrihed, hvor der er mulighed for stor indflydelse på såvel fabrikkens som egen udvikling.
Virksomheden er BRC certificeret.

 

Din ansøgning:

 

Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig. Send cv og ansøgning til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Leder til vedligeholdelsesafdelingen”. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at kontakte Hans Henrik Skøtt på 70 15 20 11 alle hverdage. Vi holder løbende samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge snarest.

 

Virksomheden:

 

GRØNVANG er en del af Dragsbæk gruppen og derigennem en del af Orkla Foods. En
moderne og højteknologisk fødevarevirksomhed, som producerer margariner og andre
blandingsprodukter, se mere på www.gronvang.dk og www.dragsbaek.dk

 

Info

Oprettet:
31-03-2017

Job nr.:
4458392

Periode:
Fast stilling

Ansøgningsfrist:
19-04-2017

Kontakt:
Hans Henrik Skøtt