Marketingmedarbejder

Vi søger en medarbejder med erfaring i InDesign og Adobe til virksomhed på Nordfyn.

Vi søger for kunde, en Marketingmedarbejder til ansættelse snarest.

 

Jobbet:

 

Du bliver en del af en international koncern, hvor du skal varetage diverse marketingsrelaterede opgaver. Du har ansvar for virksomhedens intranet, hvor programmet (HI-Net) anvendes. Det er ikke en forudsætning, at du har erfaring med programmet, men absolut en fordel. Du skal ligeledes stå for opdatering af websiden, LinkedIn og ajourføring af andre relevante medier i form af fotos af projekter, tekstforfatning samt andre relevante informationer.

 

Du bliver tovholder på messeaktiviteter, planlægning heraf og det grafiske arbejde, som eksempelvis præsentationsmateriale. Du skal holde styr på de indgåede aftaler med standopbygning og øvrige samarbejdspartnere i forbindelse med arbejdet og messeafviklingen.

 

Vi forventer:

 

Du har erfaring fra en lignende stilling og en relevant baggrund. Du taler og skriver flydende engelsk, da dette er koncernsprog. Du er stærk på IT, og det er et krav, at du kan bruge InDesign og Adobe (inkl. Photoshop m.m.) Vi ser gerne, at du har erfaring med de sociale medier og opdatering af hjemmesider. Som person er du udadvendt, opsøgende og god til at kommunikere. Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst, og evner mange forskelligartede opgaver samtidig med, at du er god til at holde fokus og have flere bolde i luften. 

 

Vi tilbyder:  

 

Et spændende vikariat i en international virksomhed. Du bliver en del af et professionelt og målrettet team, med flere nationaliteter og et godt samarbejde. Du får gode muligheder for at præge din stilling og udvikle dig fagligt og personligt.

For den rette kandidat kan der være muligheder for fastansættelse. Vikariatets varighed er ca. 6 mdr. Gage efter kvalifikationer.

 

Din ansøgning:  

 

Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send en ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Marketingmedarbejder”. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marlene Bak på 70 15 20 10, alle hverdage. Samtaler vil blive afholdt løbende, hvorfor vi opfordrer dig til at søge snarest. 

 

 

Info

Oprettet:
02-03-2016

Job nr.:

Periode:
Længerevarende vikariat

Ansøgningsfrist:
02-04-2016

Kontakt:
Marlene Bavngaard Bak