Ekspedient til blomsterforretning i Roskilde

Vikariat ca. 30 timer/uge.

VKAREN.DK søger for kunde i Roskilde C en ekspedient til en blomsterforretning.

 

Der er tale om et vikariat med opstart hurtigst muligt. Varighed indtil ultimo december 2017. Ugentlig arbejdstid er ca. 30 timer/uge.

 

Jobbet:

 

Blomsterforretningen ligger i hjertet af Roskilde, blot 10 minutters gang fra stationen. Arbejdstid er onsdag til lørdag i tidsrummet kl. 10.00-17.30. I december måned arbejdes der også på søndage. Timeantallet varierer fra dag til dag og uge til uge afhængig af travlhed.

 

Opgaver:

 

  • Binding af buketter, bordpynt, kranse, bårebuketter m.m.
  • Kundeekspedition
  • Rengøring/vedligeholdelse i butikken
  • Forefaldende opgaver

 

Vi forventer:

 

Du har erfaring med ovennævnte opgaver fra en blomsterforretning eller lignende. Din uddannelse er ikke afgørende, men vi forventer, at du har erfaring fra detailbranchen, herunder kassebetjening og kundekontakt.

 

Din person:

 

Du er udadvendt og smilende og brænder for at give kunderne den bedst mulige service. Du er stabil og fleksibel og giver altid gerne en hånd med ved ekstra travlhed. Da du i perioder skal passe forretningen alene, er det meget vigtigt, at du er ansvarsbevidst med stort overblik.

 

Vi tilbyder:

 

Et spændende vikariat i en velbesøgt blomsterforretning. Miljøet er uformelt og der er en god tone og en tæt fælles teamånd.

 

Din ansøgning:

 

Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send cv og ansøgning til jobsjælland@vkaren.dk, mrk. ”Blomsterforretning”. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at kontakte Christina Larssen på 70 15 20 12 alle hverdage kl. 9.00-16.00.

 

 

 

Info

Oprettet:
05-10-2017

Job nr.:

Periode:
Vikariat

Ansøgningsfrist:
05-11-2017

Kontakt:
Christina Larssen