Teknisk salgs- og servicekoordinator

Rekruttering til GEA i Skanderborg.

VKAREN.DK - REKRUTTERING søger for GEA Process Engineering A/S, en Teknisk salgs- og servicekoordinator

 

Jobbet:

 

Til Teknisk Service Support Dairy søger vi en løsningsorienteret og ambitiøs medarbejder med en kommerciel og teknisk baggrund, som kan supportere GEAs samarbejdspartnere og kunder. Med innovative ideer og slutbrugernes feedback bliver du et vigtigt led til virksomhedens produktudvikling, og du skal bidrage med teknisk ekspertise til en række af opgaver og projekter.

 

Opgaverne er specielt i forbindelse med de tilbud på service og reservedele, der tilbydes af afdelingen i Skanderborg samt praktiske driftsopgaver, herunder:

 

  • Udarbejde tilbud for nye Dairy projekter, herunder priskalkulationer, kontakt til leverandører, vurdering af komponenter samt teknisk dokumentation
  • Planlægge, prioritere og sikre den nødvendige support til virksomhedens regioner og lande med forberedelse, udarbejdelse og præsentation af tilbud på reservedele samt andre opgaver
  • Deltage i projektmøder og koordinering af opgaver sammen med projektlederne
  • Teknisk og kommerciel support til kolleger globalt
  • Deltage i gennemførelse af nye tiltag og konceptudvikling af OPOSO forretningsområdet

 

Vi forventer:

 

Du er teknisk uddannet som eksempelvis Produktionsteknolog, Maskinmester, Maskintekniker eller lignende med nogle års erfaring, gerne kombineret med en kommerciel tilgang. Du har en baggrund fra internationale virksomheder og gerne inden for maskin- og processindustrien. Det er en fordel, hvis du har en teknisk viden inden for asset management, teknisk dokumentation (mekanik, automatisering, process engineering) og helst praktisk erfaring. Du er vant til at arbejde i Office pakken, særligt Excel og PowerPoint og har erfaring med AXAPTA eller et andet ERP system. Du taler og skriver engelsk på forretningsniveau.

 

Din person:

 

Vi søger en person med stort drive og en lyst til at løse komplekse udfordringer med fokus på kundens behov. Du kan tænke i overordnede linjer, men motiveres samtidig af at arbejde med stor detaljeringsgrad og gentagelser i processen. Du har stor organisatorisk viden, er effektiv og selvkørende med en proaktiv, målrettet og ambitiøs tilgang til dine opgaver. Da du bliver en del af et team, der samtidig skal udvikle og implementere på globalt plan, er det vigtigt, at du kan samarbejde på tværs af alle niveauer i organisationen.

 

Vi tilbyder:

 

Som GEAs nye tekniske salgs- og servicekoordinator tilbyder vi dig en stilling i et internationalt team i vækst med plads til kreativitet og sparring. Du vil spille en vigtig rolle i udviklingen af virksomhedens forretningsområde ”One Project One Service Order (OPOSO)” og i implementeringen af GEAs globale servicestrategi. Du bliver en del af et spændende team på tværs af flere lande og får base i Skanderborg. Du vil få gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt, og du bliver en del af en videns virksomhed, der er kendetegnet ved at have højt til loftet og store ambitioner matchet af vedvarende gode resultater. Gage efter kvalifikationer.

 

Din ansøgning:

 

Matcher ovenstående dine kvalifikationer og brænder du for at blive en del af GEA, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Teknisk salgs- og servicekoordinator”. Denne stilling er et genopslag og vores mål er at besætte den snarest. Der vil løbende blive afholdt samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marlene Bak på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.

 

Virksomheden:

 

GEA er en af verdens førende leverandører af procesteknologi. Vi leverer anlæg og hele proceslinjer til fødevare- og bryggeriindustrien, samt til landbrug og til den farmaceutiske og kemiske industri. GEA har ca. 17.000 ansatte verden over fordelt på mere end 50 lande, og omsatte i 2016 for mere end 4,5 milliarder Euro. GEA Danmark er en del af GEA Group, en af de førende børsnoterede industrivirksomheder i Tyskland. I Danmark er GEA repræsenteret i Søborg, Svendborg, Skanderborg, Slagelse og Ullerslev. I alt er der ca. 1.000 ansatte i GEA Danmark.
Den danske salgs- og serviceorganisation har hovedkontor i Skanderborg. Kontoret i Skanderborg projekterer og leverer desuden GEA procesløsninger til fremstilling af flydende produkter. Kontoret i Søborg er hovedsæde for GEA Niro tørringsteknologi.

 

Info

Oprettet:
25-04-2018

Job nr.:
4814184

Periode:
Fast stilling

Ansøgningsfrist:
25-05-2018

Kontakt:
Marlene Bavngaard Bak

VKAREN.DK – bureauet med mennesket i centrum!
 

Vores speciale er mennesker og kompetencer. Vi formidler ledige job til de rette medarbejdere til gavn for alle parter.

Tag med os en tur rundt på siden, se hvad vi kan tilbyde, log ind eller opret dit CV.

Vi er kun et klik eller en opringning fra en aftale.

Sammenlagt har VKAREN.DK´s medarbejdere 75 års erfaring fra branchen og mere end 8000 jobsøgende er sendt ud i de 13 år, vi indtil nu har haft en finger med i spillet.

Vi formidler arbejdskraft ud fra den holdning, at mennesker er mangfoldige og har krav på individuel behandling. Vi glæder os til også at lære dig at kende.

Michael Brendebjerg
Direktør

kort

Login