VKAREN.DK søger rengøringsassistenter til private hjem
Vikariat
Vi søger tre friske og ansvarsbevidste vikarer, der kan hjælpe med rengøringsopgaver i private hjem
Om jobbet:
Vikariaterne er til opstart hurtigst muligt, og der er som udgangspunkt tale om kortvarige vikariater.
Det er afgørende, at du kan træde til med kort varsel, da der ofte er tale om afløsning i forbindelse med sygdom og ferie.
Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 16.00.
Du starter din dag med at møde ind på et områdekontor i Odense, hvor du får udleveret rute og information om de borgere, du skal besøge. Herefter kører du selvstændigt rundt mellem borgerne, hvorefter du til sidst afslutter dagen med igen at møde ind på områdekontoret.
Vi forventer:
- Du kan bruge egen bil i jobbet. (Kørsel i arbejdstiden refunderes jf. Statens takst)
- Du kan lide at omgås ældre mennesker og er god til rengøring og huslige opgaver
- Du er en moden og ansvarsbevidst person. Omhyggelighed og stabilitet er nøgleord i din måde at arbejde på
- Du taler, læser og skriver dansk
- Du kan fremvise en straffeattest
Erfaring fra hjemmeplejen vil være en fordel, men ikke et krav, da der ikke er tale om personlig pleje, men udelukkende rengøringsopgaver.
Ansøgningen:
Kan du svare ja til ovenstående, og har dette din interesse, så henvend dig til os hurtigst muligt. Send din ansøgning og CV til jobfyn@vkaren.dk, mrk.: ”Servicerengøring”. Har du konkrete spørgsmål, kan du ringe til os på 70 15 20 10 alle hverdage kl. 9.00-16.00.