VKCONSULTING.DK søger Indkøber til spændende vækstvirksomhed på Vestfyn
Fastansættelse
VKCONSULTING søger for Carl Hansen & Søn A/S en struktureret indkøber med flair for kvalitet og vareflow
Om jobbet:
Vi søger en selvstændig indkøber, der kan drive og styre egne opgaver og projekter. Jobbet kræver et stort overblik og en kommerciel tilgang. Der venter dig en spændende og alsidig hverdag i en travl og ambitiøs virksomhed, hvor dit hovedfokus vil være at skabe et godt vareflow.
Dine primære arbejdsopgaver er:
- Indkøb af materialer samt ydelser i egne kategorier
- Nedbrydning af salgsforecast til indkøbsforecast
- Indlæsning af indkøbs- og kostpriser
- Leverandørgodkendelser
- Oprettelse og vedligehold af leverandøraftaler samt prisark
- Aktiv sparring og deltagelse i produktudviklingsprojekter
Vi forventer:
Du har erfaring fra en lignende stilling – gerne i en ordreproducerende virksomhed. Har du erfaring med indkøb til møbelindustrien eller kendskab til produktionsplanlægning, er det en klar fordel. Du er stærk i ERP-systemer, gerne AX, og rutineret bruger af Excel. Du har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
Din profil:
Du er initiativrig, struktureret, arbejder selvstændigt og er indstillet på ”hands-on”, når det er nødvendigt. Du har et analytisk og logisk mindset med en effektiv og resultatdrevet tilgang til dine opgaver. Du er imødekommende, god til at samarbejde og har lysten til at udvikle dine kvalifikationer og faglighed. Du tager ejerskab for de enkelte opgaver og trives godt med frihed under ansvar.
Vi tilbyder:
Et spændende og udfordrende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en danskejet vækstvirksomhed. Med udgangspunkt i et stærkt og anerkendt produktprogram, som i dag markedsføres bredt i hele verden, har virksomheden lagt en ambitiøs vækstplan, som skaber udvikling og en spændende hverdag for alle medarbejdere. Vi tilbyder et vikariat af 1 års varighed, men med rigtig gode muligheder for efterfølgende fastansættelse.
Om virksomheden:
Carl Hansen & Søn er en dansk designvirksomhed, som har været ejet og drevet af familien i nu tre generationer. Carl Hansen & Søn har i årenes løb fastholdt sit store fokus på at bevare danske designklassikere og samtidig udvide sortimentet i samarbejde med indflydelsesrige, nye designere.
Carl Hansen & Søn har i mere end 100 år specialiseret sig i at levere enestående møbelhåndværk, som bringer visionære designkoncepter til live. Virksomhedens mange ikoniske designs er en kombination af enkelhed, æstetik og funktion, som bringes til live gennem dygtig bearbejdning af de bedste kvalitetsmaterialer.
Se mere på www.carlhansen.com
Ansøgningen:
Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi meget gerne fra dig. Send CV og en kort ansøgning via linket. Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når det rigtige match er fundet. Har du evt. spørgsmål, kan du kontakte Line Dybvald Askær på 70152010. Vi ser frem til at høre fra dig.
