VKCONSULTING.DK søger en Operatør- og produktionsmedarbejder
Fastansættelse
En ansvarsfuld funktion med selvstændige opgaver og med mulighed for udvikling – både på det personlige og faglige plan
Om jobbet:
Vi søger endnu en medarbejder, der kan indgå i produktionen af printopgaver, fungere som operatør på printmaskinerne og varetage opgaverne fra start til slut. Med dit drive, energi og gode humør kan du være med til at gøre en forskel og sikre kvalitetsleverancer til vores kunder – sammen med resten af teamet hos Amayse A/S.
Din dagligdag vil primært være i selve produktionen med print, efterbehandling, pakning, klargøring til forsendelse m.m. Derudover vil der være behov for koordinering med dine kolleger i både design og salg for at understøtte forretningen og det ordremæssige flow optimalt.
Dine opgaver:
- Printopgaver og efterbehandling, herunder syning, tilskæring m.m.
- Pakning og klargøring til forsendelse – som vil være fysisk krævende
- Registreringer i vores produktionsstyringssystem
- Sikre optimal styring af ordrer samt produktions flow vedr. deadlines, specifikationer m.m.
- Håndtering af logistik i forbindelse med forsendelser i tæt samarbejde med dine kolleger
Vi forventer:
Du har en relevant praktisk erfaring fra grafisk/printbranchen. Du har en god drifts- og produktionsforståelse og vil trives i en funktion, der er præget af varierende opgaver som også til tider er fysisk krævende og med korte deadlines. Du arbejder struktureret og har erfaring med at få selv de mest hektiske dage sat i system og skabe overblik for at nå i mål med opgaverne til tiden – uden at miste overblikket eller gå på kompromis med kvaliteten.
Du er IT vant og har kendskab til anvendelse af storformat printere. Det er en fordel, at du taler og skriver engelsk på forretningsniveau, og at du er bosiddende maksimalt 30 minutters kørsel fra Vejle.
Din profil:
Som person er du engageret og trives i et kreativt og internationalt miljø, hvor kunden er i fokus og servicen er høj. Du er udadvendt, dynamisk og god til at skabe overblik – selv i en travl hverdag med mange henvendelser og gøremål. Du er som person proaktiv og har en praktisk tilgang, er fysisk robust og deltager med god energi og godt humør i den daglige håndtering af opgaverne i produktionen.
Vi tilbyder:
Et alsidigt job i en spændende virksomhed, hvor du får en ansvarsfuld funktion med selvstændige opgaver og med mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt. Du bliver en del af et engageret team og vil få den nødvendige støtte og opbakning fra den øvrige organisation. Vi tilbyder dig en gage efter kvalifikationer. Da vi løbende kalder til samtale, opfordrer vi dog til at søge med det samme via linket eller på mail@vkconsulting.dk. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rikke Kern på tlf. 70152010.
Om virksomheden:
Amayse A/S er en international markedsleder og udvikler af 3D-eksponering for tv-transmitterede sportsbegivenheder samt en førende leverandør af event-branding til både indendørs og udendørs brug. Virksomhedens store erfaring inden for design og teknologi sikrer, at de forbliver den største globale leverandør af 3D-eksponering som eksempelvis 3D græsmalede logoer og 3D CamCarpets til sportsbegivenheder over hele verden.
Virksomheden, der blev grundlagt i 1997, har hovedsæde i Vejle, salgskontor i Sydafrika samt produktions- og logistikfaciliteter i både Danmark og Storbritannien. Amayse beskæftiger samlet set 25 dedikerede medarbejdere inden for salg, marketing og produktion, der sikrer kunderne fremragende kundeservice, kvalitet og integritet.
Ansøgningen:
Da vi løbende kalder til samtale, opfordrer vi dig til at søge med det samme via linket eller på mail@vkconsulting.dk. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rekrutteringskonsulent Rikke Kern på tlf. 70152010.
Søg via dette link:
Operatør- og produktionsmedarbejder
