Rekrutteringskonsulent til VKCONSULTING i Odense
Fastansættelse
Kunne du tænke dig at arbejde med rekruttering og løsningssalg og trives du med at udvikle og vedligeholde relationer i en alsidighed og dynamisk hverdag? Så vil vi gerne have dig med på ”holdet”.
Om jobbet:
Som rekrutteringskonsulent hos VKCONSULTING bliver du en del af et engageret team, der løser en bred vifte af rekrutteringsopgaver, Search & Select samt projektstillinger, primært indenfor administration og teknisk relaterede område.
Vi forventer, at du kan lide at skabe relationer, rådgive om rekrutteringsløsninger og skabe tillid, således du bliver den foretrukne partner, både ved at opsøge nye kunder samt vedligehold af eksisterende portefølje. Din stilling bliver en 40/60 kombination af kontakt til kunder og løsning af rekrutteringer, hvor du med afsæt i vores interne processer og koncept bliver klædt på til begge roller.
Dine opgaver:
- Sikre at du er kundens foretrukne partner ift. rekrutteringer og Search opgaver
- Kan identificere kundens behov og rådgive om den rette løsning
- Afdække virksomheds- og jobprofil
- Udfærdige stillingsopslag, kandidatpræsentationer og indhente referencer
- Search, udvælgelse og samtaler med kandidater
- Korrespondance og bindeled på mange organisatoriske niveauer
Det vægtes at du har et godt netværk og en høj grad af integritet, som gør at du formår at skabe et unikt samarbejde med dine kunder.
Vi forventer:
Vi ser gerne, at du har erfaring fra enten KAM/salg, HR- og rekrutteringsbranchen, eller anden relevante stilling, hvor du har kompetencer i forhold til stillingsbeskrivelsen. At have et godt netværk i erhvervslivet er klart en fordel, men ikke et krav. Det essentielle er, at du er professionel, har en god forretningsforståelse og kan identificere og forstå dine kunders udfordring og personalebehov. Succes for dig er at afslutte en opgave med det bedste match og en tilfreds kunde.
Det er et krav, at du er vant til at arbejde med IT, herunder MS Office og ERP-systemer. Du er desuden god til at kommunikere på flere niveauer, såvel mundtligt som skriftligt, da du selvstændigt udarbejder stillingsopslag og kommunikerer med såvel ledere som medarbejdere. Vi anvender testværktøjerne DISC og Master i forbindelse med rekruttering og udvikling, så kendskab til disse er en fordel.
Din profil:
Du trives i en udadvendt rolle og kan lide at skabe relationer og match mellem kunder og kandidater. Da du arbejder med mennesker, er det vigtigt med en god intuition, og du er nysgerrig, diskret og objektiv. Det er naturligt for at dig at være opsøgende på en empatisk, skarp og dynamisk facon. Du forstår at din succes skabes i samarbejde med vores kandidater og kunder, og at vi altid går efter det bedste match.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af en veletableret virksomhed med 22 ansatte, vi er et landsdækkende og ejerleddet vikar- og rekrutteringsbureau, som er stiftet i 2003. Vi er kendt i branchen for kundetilpassede løsninger, grundig udvælgelse og gode referencer, og vi arbejder kontinuerligt for de langsigtede relationer. Vores værdier – fremsynet, kompetent, engageret og nærværende – er centrale i det arbejde vi udfører og den måde, vi møder både kunder og kandidater på.
Sammen med dine nærmeste kolleger får du en meget alsidig hverdag med store frihedsgrader og ansvar. Vores omgangstone er uformel og humoristisk med et godt kollegaskab. Vi hjælper hinanden og skaber succes i fællesskab. Du får en grundig oplæring i vores koncept og interne processer. Der er tale om en fast stilling på 32-37 timer efter aftale, lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer. Vi har fælles morgenmad tirsdag og frokostordning om fredagen. Vi har desuden en stærk kultur på tværs af vores lokationer, som vi blandt andet styrker gennem flere årlige, sociale arrangementer.
Ansøgningen:
Kan du se dig selv blive en del af holdet, skabe værdi og finde det rigtige match mellem kunde og kandidat, hører vi meget gerne fra dig. Du søger stillingen via linket her på siden. Der afholdes løbende samtaler og ansætter, når vi finder det helt rigtige match. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marlene Bak på tlf. 70201512. Vi glæder os til at høre fra dig.