VKAREN.DK-REKRUTTERING søger operatører til Elektro-Isola A/S i Vejle
Fastansættelse
Kan du lide praktisk arbejde, og vil du have et job, hvor du bliver grundigt oplært og får ansvar for dine egne opgaver?

Om jobbet:
VKAREN.DK-REKRUTTERING søger på vegne af Elektro-Isola A/S flere operatører til virksomhedens produktion i Vejle.
Der søges nye kollegaer til flere produktionsafdelinger. Opgaverne varierer, men fælles for stillingerne er, at du bliver en del af en stabil virksomhed med dygtige kollegaer, en uformel omgangstone og et stærkt fokus på kvalitet og sikkerhed.
Du behøver ikke vide, hvilken afdeling der passer bedst til dig – det finder vi ud af sammen.
Som operatør hos Elektro-Isola bliver du en vigtig del af produktionen.
Afhængigt af hvilken afdeling du bliver en del af, arbejder du enten med fremstilling af kompositmaterialer eller produktion af kompositrør. Du kommer til at betjene produktionsmaskiner og får ansvaret for, at produktionen kører stabilt og med høj kvalitet. Du bliver grundigt oplært i maskiner, materialer og arbejdsprocesser, så du bliver tryg i jobbet.
Dine arbejdsopgaver kan blandt andet være:
- Betjening og overvågning af produktionsmaskiner
- Opstilling og indkøring af emner
- Kvalitetskontrol og målinger
- Arbejde med kompositmaterialer, resin og epoxy
- Let vedligehold og rengøring af maskiner
- Bidrage til orden, sikkerhed og forbedringer i produktionen
Du arbejder selvstændigt med dine opgaver, men bliver samtidig en del af et team, hvor man hjælper hinanden.
Daghold:
- Mandag–torsdag: kl. 06.00–14.30
- Fredag: kl. 06.00–11.55
Skiftehold:
- Uge 1:
- Mandag–torsdag: kl. 06.00–13.45
- Fredag: kl. 06.00–12.00
- Uge 2:
- Mandag–torsdag: kl. 13.30–22.00
Nathold
- Mandag–torsdag: ca. kl. 21.30–06.15 (afhænger af afdeling)
Weekendhold
- Fredag: kl. 12.00–00.00
- Søndag: kl. 18.00–06.00
Ved ansættelse på weekendhold foregår oplæringen på skifte- eller nathold, inden du overgår til weekendhold.
Din profil:
Du kan være uddannet kompositoperatør, procesoperatør, industrioperatør eller plastmager. Du kan også have erfaring fra anden produktion eller industri. Er du ufaglært med den rette indstilling og lyst til at lære, hører vi også gerne fra dig.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra produktion eller industri
- Er mødestabil og tager ansvar for dit arbejde
- Kan arbejde selvstændigt
- Har fokus på kvalitet, sikkerhed og orden
- Er fysisk robust
- Har lyst til at lære nyt
Det er en fordel, hvis du har erfaring med truckkørsel, LEAN eller måleværktøj som f.eks. skydelære, men det er ikke et krav.
Som person er du en god kollega, der hjælper til, når der er brug for det. Du møder med en positiv indstilling, passer på dit arbejdsområde og bidrager til, at produktionen kører sikkert og stabilt.
Vi tilbyder:
- Grundig oplæring
- Fast arbejde på dag-, nat-, skifte- eller weekendhold
- Attraktiv løn efter kvalifikationer
- Pension, fritvalg og sundhedssikring
- En stabil arbejdsplads med høj anciennitet
- Gode kollegaer og en uformel omgangstone
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet, sikkerhed og samarbejde
Om virksomheden:
Elektro-Isola A/S er en familieejet virksomhed, grundlagt i 1921, og anerkendt for sin høje kvalitet og udvikling af innovative kompositmaterialer. Produkterne anvendes globalt i bl.a. rumfarts-, medicinal- og energiindustrien.
Virksomheden arbejder aktivt med FN’s Verdensmål, særligt mål 8 og 12 om anstændige jobs og ansvarlig produktion. Elektro-Isola er certificeret efter ISO 9001 og 14001, og har forpligtet sig til at nedbringe sin CO2-udledning med 50 % fra 2018 til 2030 via Science Based Targets.
Læs mere på: www.elektro-isola.dk
Ansøgningen:
Send en ansøgning og CV via linket. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Michael Bielefeldt på tlf. 70201512 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.