VKAREN.DK søger chauffører med kørekort C+CE
Vikariat
For vores kunde, De Forenede Dampvaskerier i Kolding, søger VKAREN.DK 2 modne og ansvarsfulde chauffører, der kan bevare roen og har overblik
Om jobbet:
Som udgangspunkt er der tale om vikariater, men for den rette kan der være mulighed for en fastansættelse.
Stillingerne er på 37 timer pr. uge. Opstart er uge 26 til og med uge 32, og der vil være oplæring inden man kommer til at køre selv.
Der skal dagligt køres faste ruter ud fra vaskeriet i Kolding, og arbejdstiden er mandag til fredag kl. 7:00 til 15:30, dog vil der i nogle af ugerne være 3 dages uge (3×12 timer).
Vi forventer:
Du er en rutineret chauffør. Du skal have erfaring med at køre lastbil og være serviceminded og ærekær omkring jobbet.
Det er et krav, at du har kørekort C + CE, elektronisk førerkort og EU kvalifikationsbevis.
Vi forventer, at du taler, læser og skriver dansk og kan fremvise en straffeattest.
Din profil:
Som person er du fleksibel, mødestabil og kan arbejde selvstændigt. Du trives godt med arbejdstiderne og fungerer godt med frihed under ansvar. Du er serviceminded over for kolleger og samarbejdspartnere og kan tale med alle typer mennesker. Derudover er du hjælpsom og formår at indgå i et fællesskab. Du er kvalitetsbevidst og opmærksom og forstår at passe på både biler og udstyr.
Vi tilbyder:
En selvstændig stilling med frihed under ansvar i en virksomhed med ordnede forhold og et positivt og uformelt miljø. En flad organisation og et godt sammenhold, hvor alle hjælper alle.
Ansøgningen:
Har ovenstående din interesse, og kan du opfylde vores forventninger, så send en kort ansøgning og CV allerede i dag til transport@vkaren.dk og mærk ansøgningen “Chauffør Kolding”. Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anne Gøtke på tlf. 70152011 alle hverdage mellem kl. 9.00-16.00. Vi indkalder løbende til samtale.