VKAREN.DK søger en kontormedarbejder til kundeservice – barselsvikariat
Vikariat
Du er først på telefonen, og du brænder for at yde den bedst mulige service til alle
Om jobbet:
VKAREN.DK-REKRUTTERING søger for kunde i Odense-området en kontormedarbejder til kundeservice. Der er tale om et barselsvikariat på ca. 9 måneder med opstart hurtigst mulig. Stillingen er på fuld tid og arbejdstiden er mandag til fredag kl. 9.00-17.00.
Virksomheden er en international logistikvirksomhed, som er en af de største pakkedistributører i Europa. Du bliver en del af et erfarent og dedikeret team på 5 medarbejdere i en afdeling, der er kendetegnet ved samarbejde, godt kollegaskab og en humoristisk omgangstone.
Som kontormedarbejder i kundeservice er du først på telefonen, når virksomheder, chauffører og pakkemodtagere ringer ind med spørgsmål eller har brug for vejledning.
- Håndtering af indgående telefonopkald til afdelingen
- Tasteopgaver
- Informationssøgning i interne IT-systemer
- Diverse telefonopkald til kunder og samarbejdspartnere
- Forefaldende administrative opgaver
Lørdagsarbejde vil forekomme ca. 4 gange om året pga. ekstra travlhed.
Vi forventer:
Du er evt. kontoruddannet, men din baggrund er ikke afgørende. Vigtigst er det, at du har lyst til at tale i telefon, og kan ”smile gennem røret”. Du har flair for IT og er vant til at bruge det som et vigtigt værktøj i din hverdag. Du er stærk i kommunikationen og har en god situationsfornemmelse og evnen til at sætte dig i andres sted. Du arbejder struktureret og selvstændigt og har gode samarbejdsevner. Du kan lide at have kontakt til mange forskellige typer af mennesker, og du brænder for at yde den bedst mulige service til alle.
Vi tilbyder:
Et spændende barselsvikariat i en international virksomhed, hvor du bliver en del af et entusiastisk og dygtigt team i en afdeling, der er præget af samarbejde og en god fælles ånd. Dine nye kolleger vil naturligvis sørge for, at du får den bedst mulige oplæring i opgaverne.
Ansøgningen:
Kan du svare ja til ovenstående og har dette din interesse, så en ansøgning og dit cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk.: ”Kontormedarbejder Odense”. Ved evt. spørgsmål kan du kontakte Marianne Rishede på 70152010 alle hverdage mellem kl. 9.00 og 16.00.
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag!