VKAREN.DK søger en kunde- og personalekonsulent i Odense
Fastansættelse
Vi har travlt og skal igen udvide vores stærke booking-team i Odense. Vi søger derfor en kunde- og personalekonsulent, der brænder for god kundeservice.
Om jobbet:
Som kunde- og personalekonsulent hos os får du en bred kontaktflade. Din fornemmeste opgave er at skabe og vedligeholde en tæt relation til vores vikarer og kunder, der primært er industri- og produktionsvirksomheder.
Din kontakt til kunderne er primært på telefonen, hvor du i samarbejde med dine kollegaer og kunder, koordinerer behovet for kompetencer og personale. Dine primære arbejdsopgaver er ordremodtagelse, screening af kandidater, afholdelse af samtaler, match af kandidater og kunder samt ordredækning. Der er en del administrative opgaver herunder oprettelse af stillingsopslag og registrering i ERP-system.
Vi forventer:
Vi ser gerne, at du har erfaring fra branchen eller lignende stilling, gerne med en baggrund fra en industri- eller produktionsvirksomhed, der gør, at du har kendskab til opgaver og kompetencer indenfor produktion og lager.
Det er afgørende, at du elsker at få tingene til at gå op i en højere enhed og har et godt overblik. Du arbejder målrettet og trives i en omskiftelig hverdag, hvor du og dine kollegaer i fællesskab løfter de daglige opgaver og støtter op om hinanden. Du har et godt kendskab til IT og er vant til at arbejde i ERP-systemer.
Din profil:
Du er først og fremmest en person med hjertet på rette sted og brænder for at tale med kunder og vikarer. Ud over at have det sorte bælte i at skabe og vedligeholde relationer, er du forretningsorienteret og ved, at din succes skabes med det rigtige match for kunden. Derfor sætter du en ære i at skabe det bedste resultat! Du er opsøgende og trives både med selv at tage ejerskab på opgaver, men trives samtidig som en del af et mindre team med vindermentalitet.
Brænder du ligesom os for hver dag at gøre en vigtig forskel for både kunder og vikarer? Så kan VKAREN.DK være det rette sted for dig!
Vi tilbyder:
Du bliver en del af VKAREN.DK, et landsdækkende og ejerleddet vikar- og rekrutteringsbureau, som er stiftet i 2003. Vi er kendt i branchen for kundetilpassede løsninger, grundig udvælgelse og gode referencer og vi arbejder kontinuerligt for de langsigtede relationer. Du får base på vores kontor i Odense lige overfor Storms Pakhus. Sammen med dine nærmeste kolleger får du en meget alsidig hverdag med store frihedsgrader og selvstændigt ansvar. Vores omgangstone er uformel og humoristisk og vi går ikke på kompromis med arbejdsglæden, selvom det går stærkt. Godt kollegaskab er i højsæde, vi hjælper hinanden og skaber succes i fællesskab. Du får en grundig oplæring i vores koncept og interne processer, så du føler dig godt klædt på til at løfte en vigtig funktion med en bred kontaktflade.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge med fast arbejdstid kl. 8.30-16.30 mandag-torsdag og kl. 8.30-16.00 fredag. Hver 6. uge skal du deltage i vores telefon vagtordning. Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer. Vi har fælles morgenmad tirsdag og frokostordning om fredagen. Vi har desuden en stærk kultur på tværs af vores lokationer, som vi blandt andet styrker gennem flere årlige, sociale arrangementer
Om virksomheden:
VKAREN.DK er et landsdækkende, dansk ejet vikar- og rekrutteringsbureau med 19 års erfaring i markedet. Vi løser opgaver på alle organisatoriske niveauer, anvender effektive matchprocesser og tilbyder et bredt udbud af kompetencer. Med afsæt i vores kunders ønske og behov, er vores mål at sikre varige og succesfulde ansættelser. Kontakt os på tlf. 70 15 20 10 eller læs mere om VKAREN.DK her.
Ansøgningen:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via ’Ansøg her’-linket. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Line Dybvald Askær på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.
