VKAREN.DK søger en Økonomiassistent til international virksomhed i Odense
Vikariat
Du håndterer en bred vifte af klassiske økonomiopgaver for hovedkontor og udenlandske søsterselskaber
Om jobbet:
VKAREN.DK – REKRUTTERING søger for kunde i Odense-området, en økonomiassistent. Der er tale om et længerevarende vikariat på ca. 5 måneders varighed med opstart hurtigst mulig. Som udgangspunkt er stillingen på fuld tid, men evt. deltid vil også være muligt.
Du bliver en del af et økonomiteam på i alt 8 engagerede medarbejdere, som udgør den administrative kerne i virksomheden. I afdelingen har man fokus på en positiv omgangstone og en kultur, der er præget af godt samarbejde.
Du håndterer en bred vifte af klassiske økonomiopgaver for hovedkontor og udenlandske søsterselskaber:
- Bogføring af bilag og udlæg
- Fakturering
- Betalinger og håndtering af omkostningsfaktura
- Kreditorhåndtering
- Klargøring og afstemninger ved månedsafslutning og årsafslutning
- Ad hoc-opgaver i økonomifunktionen
Vi forventer:
Du brænder for at arbejde med tal og har en relevant uddannelse og baggrund inden for regnskab/økonomi og erfaring med ovennævnte opgaver. Du elsker et højt tempo, er engageret i dit fag og dygtig med gode referencer fra tidligere job. Det er et krav, at du har erfaring med Office pakken, især Excel. Har du erfaring med Microsoft Dynamics 365 er det en fordel, men intet krav. Du er vant til at kommunikere på engelsk i skrift og tale. Vi forventer, at du kan se dig selv i en stilling, hvor struktur er essentielt, men samtidig trives med ad hoc-opgaver i økonomiteamet.
Din profil:
Du arbejder selvstændigt og struktureret med stort overblik. Samtidig er du en troværdig teamplayer, der trives i et dynamisk miljø, hvor du vil få stor frihed under ansvar. Du er proaktiv og dedikeret og god til at overholde deadlines og følge opgaverne til dørs. Du er positiv og udadvendt, og kan lide en hverdag i en spændende afdeling med fart over feltet.
Vi tilbyder:
Et længerevarende vikariat med fleksible mødetider på en arbejdsplads, hvor strukturen er flad, og hvor det er en selvfølge, at man hjælper og sparrer med hinanden. Du får rig mulighed for at udvikle dine evner inden for regnskab i et uformelt miljø, der er præget af gensidig respekt og godt kollegaskab.
Ansøgningen:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Økonomiassistent, Odense”. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marianne Rishede på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.