VKAREN.DK søger en Personaleassistent til Odense
Fastansættelse
Drømmer du om et spændende studiejob, hvor du har en bred kontaktflade?
Om jobbet:
Til vores kontor, centralt beliggende ved Odense Havn, søger vi en Personalassistent, som er morgenfrisk, yder en god telefonisk service og som kan holde mange bolde i luften.
VKAREN.DK er et landsdækkende vikar- og rekrutteringsbureau. Vi hjælper virksomheder i alle brancher med at finde de medarbejdere, de har brug for. Det kan være alt fra korte vikariater på en enkelt dag til fastansættelser. Du bliver en del af vores stærke bookingteam af engagerede og motiverede medarbejdere, der hver især brænder for det, vi laver.
På morgenvagten har du ansvaret for at åbne kontoret i Odense C. Dine primære opgaver vil være at dække sygemeldinger samt ekstra behov for bemanding ved vores kunder. Dette gøres udelukkende telefonisk.
Derudover vil der være lettere kontoropgaver, såsom indtastning og vedligehold af data i vores bookingsystem.
Arbejdstiden vil være ca. 6-12 timer pr. uge primært i morgentimerne. Der vil forekomme ekstra timer i forbindelse med ferieperioder, travle perioder mv.
Opgaver
- Servicering af kunder og vikarer, primært på telefonen
- Ordrehåndtering og matching af vikarer til vores kunders behov
- Registrering af vikarer i ERP-system
- Administrative opgaver i vores interne vikarsystem
- Besvarelse af indkomne mails, ansøgninger mv.
- Lettere kontorrengøring
- Andre forefaldende opgaver
Vi forventer:
- Du er morgenfrisk og har smil i stemmen
- Du er fleksibel, selvstændig og ansvarsbevidst
- Du har flair for kommunikation og service
- Du arbejder meget struktureret og kan holde overblikket, når der er travlt
- Du har en positiv tilgang til tingene og er en holdspiller
Vi forestiller os, at du er under uddannelse og har et par år tilbage.
Vi tilbyder:
Et spændende og selvstændigt studiejob. På kontoret har vi som regel meget travlt, miljøet her er uformelt med en humoristisk omgangstone. Du bliver en del af en professionel og veletableret virksomhed med 22 ansatte, som arbejder ud fra værdierne: Fremsynet, Nærværende, Kompetente og Engagerede.
Ansøgningen:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, og har det din interesse, så henvend dig til os. Send en ansøgning og CV til jobfyn@vkaren.dk, mrk. ”Personaleassistent”. Opstart er hurtigst mulig, og der vil løbende blive afholdt samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Emilie Sofie Holm på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage kl. 9.00-16.00. Vi glæder os til at høre fra dig. Du er velkommen til at læse mere om VKAREN.DK på www.vkaren.dk.