VKAREN.DK søger en personalekonsulent i Herning
Fastansættelse
Er du god til at skabe relationer og match mellem kunder og kandidater? Så læs mere om personalekonsulent-stillingen her!
Om jobbet:
Du er god til at skabe relationer og match mellem kunder og kandidater. Du får en kombineret stilling, hvor du skal arbejde med afklaring af kandidater og sikre optimal matchning af personalebehovet hos dine kunder. Der vil være en del administrative opgaver i forbindelse med vikarløsninger og rekrutteringer. Du skal vedligeholde relationerne til eksisterende kunder og være med til at generere yderligt salg.
Nøgleopgaver:
- Servicere og pleje eksisterende kunder
- Håndtere ordrer og forespørgsler samt registrering i ERP-system
- Udarbejde stillingsopslag, afholde samtaler, search og udvælgelse
- I samarbejde med teamet, være med til at skabe nye relationer via netværk og møder
Du kommer til at arbejde på mange organisatoriske niveauer, herunder ufaglærte, faglærte samt på funktionærlignende niveau. Du har en bred kontaktflade, både via telefonen og på besøg hos eksisterende kunder.
Vi forventer:
Vi ser gerne, at du har erfaring fra branchen, er kommercielt uddannet eller har anden relevant erfaring, gerne fra en produktionsvirksomhed. Du elsker at have mange bolde i luften, er god til at skabe et overblik og forstår at administrere din tid og opgaver. Du er omstillingsparat, da forespørgslerne kan variere fra produktion til administrative opgaver. Størsteparten af opgaverne vedrører dog timelønnede medarbejdere, hvorfor det er en fordel med kendskab/erfaring på dette område. Det er et krav, at du er vant til at arbejde med IT, herunder MS Office og et eller flere ERP-systemer.
Din profil:
Som person er du udadvendt, serviceminded og har et personligt drive. Du kan se dig selv blive en del af holdet og repræsentere VKAREN.DK og VKCONSULTING, som den foretrukne samarbejdspartner. Du kan skabe værdi ved at finde de rigtige bemandingsløsninger for kunden. Du er forretningsorienteret og relation skabende, med en struktureret tilgang til dine opgaver. Du er i stand til at bevare overblikket, har et højt energiniveau og forstår, at din succes skabes i samarbejde med kunden. Du er af natur løsningsorienteret, vedholdende og arbejder målrettet for det bedste resultat.
Vi tilbyder:
En spændende hverdag med stort indhold og frihed under ansvar. Du bliver en del af en professionel og veletableret virksomhed, som arbejder ud fra værdierne:
Fremsynet, Nærværende, Kompetente og Engagerede.
Vi er et godt brand i vikar- og rekrutteringsbranchen og er kendt for grundig udvælgelse, gode referencer og kundetilpassede løsninger.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer. Arbejdstiden er kl. 8.30-16.30 mandag-torsdag og 8.30-16.00 fredag. Ca. hver 5. uge skal du deltage i en telefonvagtordning i hverdagen samt weekend. Vi tilbyder pensions- og sundhedsordning samt løn efter kvalifikationer. Det er nødvendigt, at du har egen bil.
Om virksomheden:
VKAREN.DK & VKCONSULTING er et danskejet vikar- og rekrutteringsbureau med 17 års erfaring i markedet. Med kontorer i Odense, Roskilde, Haderslev, Fredericia og Herning er vi landsdækkende. Vi tilbyder: Vikariater – Rekruttering – Try & Hire – Search & Select- Payrolling – Outplacement – Onsite Service og DISC/Master. Vi løser opgaver på alle organisatoriske niveauer, anvender effektive matchprocesser og tilbyder et bredt udbud af kompetencer. Med afsæt i vores kunders ønsker og behov er vores mål at sikre varige og succesfulde ansættelser. Du er velkommen til at læse mere om VKAREN.DK & VKCONSULTING på www.vkaren.dk.
Ansøgningen:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer og har det din interesse, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og cv til rekruttering@vkaren.dk, mrk. ”Personalekonsulent Herning”. Der afholdes samtaler løbende. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marlene Bak på tlf. 70 20 15 12. Vi glæder os til at høre fra dig.
