VKAREN.DK søger for VP NO-DIG ApS i Skjern en PE-svejser
Fastansættelse
Motiveres du af selvstændigt arbejde, kvalitet og samarbejde? Så læs med her!
Om jobbet:
VKAREN.DK søger for VP NO-DIG ApS en kvalitetsbevidst og selvstændig medarbejder til svejsning af PE rør. Der er tale en fast stilling på 37 timer fordelt på en 4 dages uge. Deres nuværende PE-svejser har efter mange år i virksomheden valgt at gå på efterløn/pension, så derfor søges hans afløser.
Trives du med afveksling og det frie liv, samtidig med du motiveres af selvstændigt arbejde, kvalitet og samarbejde, så er det dig vi har brug for.
Arbejdet er primært stuk og extrudersvejsning af PE rør, hvor det er nødvendigt med et USME-certifikat. Dette kan erhverves gennem virksomheden.
Desuden vil der være andre praktiske opgaver som transport af materiel, opstilling, klargøring m.m. Man arbejder i små teams af minimum 2-3 personer med en 4-dages arbejdsuge fra mandag til torsdag, hvor man opholder sig på pladsen. Arbejdspladsen er på forskellige lokationer i hele landet.
Vi forventer:
Din baggrund er ikke afgørende, dog forestiller vi os, at du har en selvstændig og praktisk tilgang til dine opgaver. Kendskab til PE-svejsning er ikke et krav, har du blot lysten og viljen til at lære det og tage ansvar for opgaven, vil du blive grundig oplært i arbejdet.
Du trives desuden med at arbejde i det ”fri” samt at ”ligge ude” fra mandag til torsdag. Du er positiv, har humor og er i stand til at indgå i et tæt samarbejde med teamet.
Din profil:
Du er i stand til selv at planlægge dit arbejde og er i en god fysisk form. Det vil være en fordel at kunne betjene diverse entreprenørmaskiner såsom gravemaskiner, rendegraver og traktorer. Følgende certifikater er en fordel, men ikke et krav da virksomheden er indstillet på at investere i disse.
BE Kørekort
Teleskoplæsser
Vejen som arbejdsplads
Vi tilbyder:
En stilling i et uformelt miljø med en afvekslende arbejdsdag, hvor du vil blive udfordret både fagligt og personligt. Der arbejdes med frihed under ansvar, og man har stort fokus på engagement, fleksibilitet samt stabilitet.
Om virksomheden:
VP NO-DIG ApS – styret underboring, er en del af Villy Poulsen A/S, som i dag beskæftiger 70 medarbejdere – en velrenommeret virksomhed, der beskæftiger sig med præcisionsarbejde under jorden, som kræver både ekspertise og højt teknologisk udstyr. De arbejder med såvel store som mindre projekter over hele landet. Du kan læse om virksomheden på www.villypoulsen.dk
Ansøgningen:
Har ovenstående din interesse, og matcher du de efterspurgte kvalifikationer, bedes du sende ansøgning og CV til jobjylland@vkaren.dk, mrk. ”PE-svejser”.
Du kan med fordel sende din ansøgning allerede i dag, da der vil ske ansættelse, når den rette profil er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontoret i Herning på 70201512 alle hverdage i tidsrummet kl. 9.00-16.00.
