VKAREN.DK søger lagermedarbejder på skiftehold til Plus Pack A/S
Try & Hire
Vil du være en del af en spændende og international organisation med udsigt til fast job? Så læs meget mere her!
Om jobbet:
Er du på udkig efter et lagerjob med mulighed for personlig udvikling i en organisation, hvor der er fokus på teamarbejde? Kører du sjældent med tomme gafler på din truck, men samtidig har sikkerheden for øje? Trives du i en stilling, hvor du har en bred kontaktflade, og hvor du skal hjælpe med flere typer lageropgaver? Så har du nu muligheden for at blive Plus Pack A/S’s nye lagermedarbejder på skiftehold!
Stillingen er et Try & Hire forløb, hvor du ansættes som vikar i tre måneder med henblik på efterfølgende fastansættelse i virksomheden.
Som lagermedarbejder på skifteholdet hos Plus Pack A/S bliver du en del af et team, hvor samarbejde og godt kollegaskab vægtes højt! Du vil arbejde på lageret i en produktionsvirksomhed, hvor der er fart på. En arbejdsdag er fyldt med forskellige type arbejdsopgaver, hvorfor man skal være indstillet på, at arbejdsopgaverne er varierende. Du vil køre en del truck i løbet af dagen, derfor er det et ufravigeligt krav, at du har truckcertifikat.
Opgaver:
- Pak og pluk
- Truckkørsel
- Læsse og losse
- Forefaldende lageropgaver
- Gå til hånde
Det er til fast skiftehold, hvor arbejdstiden er:
Daghold:
Mandag-torsdag: kl. 06.00-14.15
Fredag: kl. 06.00-12.00
Aftenhold:
Mandag-torsdag: 14.15-22.30
Fredag: 12.00-18.00
Opstart hurtigst mulig.
Vi forventer:
Det er ikke altafgørende for os, at du har erfaring med at være på et lager tidligere – det er dog afgørende, at du har den rigtige indstilling. Du har interesse for lagerarbejde, og kan se dig selv arbejde på et lager. Du trives godt med fysisk arbejde i højt tempo ligesom du har en høj arbejdsmoral, og at du går til opgaverne med engagement. Vi forventer, at du taler, læser og skriver dansk samt kan fremvise en straffeattest.
- Du har truckcertifikat
- Du har forståelse for IT og tal
Din profil:
Du er omstillingsparat, fleksibel ift. arbejdsopgaver, og samtidig en holdspiller, der vægter samarbejde højt. Du har altid et godt overblik, selv når tingene går stærkt. Dine kolleger kan altid regne med, at du møder ind med en positiv indstilling og en arbejdsgejst, som smitter. Du er mødestabil, kvalitetsbevidst og pligtopfyldende. At følge sikkerhedsreglerne er en selvfølge for dig. Du er en holdspiller, som gerne strækker sig lidt ekstra for at hjælpe en kollega – du vil opleve samme indstilling fra dine kolleger, og det er dét, der gør jer til et godt team.
Vi tilbyder:
Mulighed for fastansættelse i en spændende virksomhed, hvor der er en sund kultur og godt kollegaskab vægtes højt.
Løn og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Om virksomheden:
Du vil blive en del af en spændende og international organisation med hovedsæde i Odense S, der har 220 medarbejdere, som alle har fokus på strategien ”We make food stand out”. Plus Pack er specialiseret i udvikling og produktion af innovative og kundetilpassede emballageløsninger til fødevareindustrien, hvortil et stort fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi er i højsæde.
Ansøgningen:
Har overstående din interesse og matcher du de efterspurgte kvalifikationer, bedes du sende ansøgning og CV til jobfyn@vkaren.dk, mrk. ”Plus Pack – Lager”. Har du konkrete spørgsmål, kan du kontakte Emilie Sofie Holm på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage i tidsrummet kl. 9.00-16.00.
