VKAREN.DK søger lagermedarbejder til weekendhold hos fødevareproduktion på Nordfyn
Vikariat
Vil du arbejde i fødevareproduktion, er du nysgerrig og selvdreven og har du truckcertifikat? Så læs mere her!
Om jobbet:
Vi søger en lagermedarbejder til et længerevarende vikariat på weekendhold hos en fødevareproduktion på Nordfyn. Virksomheden producerer fødevarer under et stort og anerkendt brand. Vikariatet har opstart løbende, og der er gode muligheder for fastansættelse på sigt.
Som lagermedarbejder hos denne virksomhed bliver du en del af et team, hvor samarbejde vægtes højt og hvor du og dine kollegaer i fællesskab løfter virksomheden. Din arbejdsdag kan byde på forskellige typer arbejdsopgaver, hvorfor du skal være indstillet på en alsidig arbejdsdag.
Dine primære opgaver er:
- Gøre ordrer klar til afsendelse
- Palletering
- Plukke- og pakkeopgaver
- Truckkørsel
- Oprydning og andre forefaldende lager- og produktionsopgaver
En stor del af din arbejdsdag vil foregå på truck, hvorfor det er et ufravigeligt krav, at du har truckcertifikat.
Arbejdstider:
Fredag: 18:30 – 06:30, søndag: 18:00 – 06:00.
Vi forventer:
Du er nysgerrig, selvdreven, mødestabil og besidder gerne teknisk snilde. Det er en fordel med erfaring fra produktion eller lager, men ikke altafgørende. Du taler og forstår dansk. Du har truckcertifikat og kørekort B.
Din profil:
Du har en god indstilling og interesse for fødevareproduktion. Du trives godt med et arbejde, hvor du bevæger dig, du har en høj arbejdsmoral, og går til opgaverne med et positivt sind. Du er omstillingsparat, og trives i en hverdag med alsidige opgaver.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder at blive en del af en virksomhed, hvor du får mulighed for at udvikle og dygtiggøre dig indenfor dit område. Du får en dagligdag i en dynamisk virksomhed, med en sund kultur. Der vil være en grundig oplæring i 4 uger på daghold, så du bliver introduceret godt for dine arbejdsopgaver. Løn og øvrige ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningen:
Kan du se dig selv i denne stilling, så send en ansøgning og dit CV til jobfyn@vkaren.dk, mrk.: ”Lagermedarbejder weekendhold Nordfyn”. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 15 20 10.