VKAREN.DK søger pakkerimedarbejdere til SBS Friction A/S i Svendborg

Vikariat

Er du en holdspiller, som motiveres af tæt samarbejde? Trives du i en stilling, hvor tempoet er højt, og du kender dine arbejdsopgaver på forhånd?

Om jobbet:

For SBS Friction i Svendborg søger VKAREN.DK erfarne medarbejdere til pakkeriet.
Er du en holdspiller, som motiveres af tæt samarbejde? Trives du i en stilling, hvor tempoet er højt, og du kender dine arbejdsopgaver på forhånd? Så har du nu muligheden for at blive pakkerimedarbejder hos SBS Friction!
Som pakkerimedarbejder hos SBS vil dine primære arbejdsopgaver være håndpakning af bremseklodser. Der er flere forskellige pakkelinjer, hvorfor arbejdsopgaverne i løbet af ugen er varierende. Du vil indgå i den daglige drift, hvor du udover at pakke løbende laver kvalitetskontrol, samt indtastning i IT-system.
Der er tale om skifteholdsarbejde, hvor du skal kunne arbejde både dag, aften og nat. På sigt kan der være mulighed for at arbejde skiftevis på dag- og aftentur eller udelukkende på fast nattur.
Vikariaterne er med løbende opstart og for de rette personer kan perioden være frem til september 2022. Det vil som udgangspunkt ikke være muligt at afholde ferie i juni, juli og august måned 2022.

Vi forventer:

Vi ser gerne, at du har erfaring med pakkeri- og produktionsarbejde, og har du lettere maskinkendskab, er dette en fordel, men ikke et krav.

Du er:

  • Lærenem og fiks på fingrene
  • Øje for detaljen og er kvalitetsbevidst
  • Du er fortrolig med IT og har ingen problemer med at anvende det i din dagligdag
  • God til at læse tegninger
  • I fysisk god form, da du står op hele dagen

Du taler, læser og skriver dansk og kan fremvise en straffeattest.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med skifteholdsarbejde og trives med det, idet der vil forekomme en del arbejde på aften- og nattur.

Din profil:

Du er positiv af sind og sætter en ære i at løse dine opgaver både omhyggeligt og effektivt. Som medarbejder og kollega er du loyal og fleksibel og kendt for at være én, man altid kan regne med. Du er en holdspiller, som vægter samarbejdet højt!

Vi tilbyder:

Vikariater i en spændende virksomhed, hvor man imødeser stor travlhed i det nye år. Du tilbydes en arbejdsplads, hvor du bliver en del af et engageret og uformelt miljø med ordnede forhold. Der er et på forhånd planlagt oplæringsforløb, hvor der sørges for, at du bliver grundigt oplært.

Om virksomheden:

SBS Friction A/S udvikler og producerer bremseklodser til motorcykler, off-roadere, scootere og ATV/UTV samt til specialområder som for eksempel vindmøller. Derudover omfatter produktprogrammet sliddele som bremseskiver, bremsebakker og koblinger. SBS Friction er blandt de førende i verden inden for friktionsteknologi og sponsorerer internationale kørere i WSBK, MXGP og Isle of Man TT. SBS-varemærket er globalt anerkendt og sælges i hele verden gennem mere end 60 distributører. Produkterne afsættes både på OEM- og eftermarkedet. SBS Friction beskæftiger i alt ca. 100 medarbejdere og er en division i SBS Group.

Læs mere om SBS Group på www.sbs-group.dk

Ansøgningen:

Kan du se dig selv i denne stilling, så send en ansøgning og cv til jobfyn@vkaren.dk, mrk.: ”Pakkeri SBS”. Har du evt. spørgsmål, kan du kontakte os på 70 15 20 10 alle hverdage mellem kl. 9.00 og 16.00. Vi holder samtaler løbende, så søg endelig stillingen hurtigst muligt!

Besat stilling

Informationer om stillingen

Oprettet: 23/03/2022

Lokation: Fyn

Branche: Lager og logistik

Ansøgningsfrist: 29/04/2022

Kontaktperson

Emilie Holm

Kunde- og personalekonsulent

E-mail: jobfyn@vkaren.dk

Tlf.: 70152010

Luk menu