VKAREN.DK søger Produktionsmedarbejdere til Tenax Sild A/S i Nyborg
Vikariat
Er du mødestabil, selvstændig og arbejdssom? Så se mere her!
Om jobbet:
VKAREN.DK søger 3 stabile vikarer til produktionsarbejde hos Tenax Sild A/S i Nyborg. Der er lige taget hul på højsæsonen i produktionen og derfor har de brug for ekstra hjælp i løbet af de næste måneder. Vikariaternes varighed vil være indtil medio december måned.
Opgaverne er ofte af manuel karakter, som f.eks. pakkearbejde, lagerarbejde eller samlebåndsarbejde.
Tempoet er højt og energisk, og du udfører dine opgaver gående eller stående.
Da virksomheden er fødevareproducerende, er der klare retningslinjer omkring hygiejne. Alle medarbejdere skal klæde om til virksomhedens eget tøj og må ikke bære smykker, neglelak m.m. under arbejdet.
Skifteholdsarbejde forekommer, oftest på dag- og aftenhold og det er derfor forventeligt, at du er fleksibel.
Vi forventer:
Derudover forventer vi, at:
- Du kan arbejde dag og aften
- Du er kvalitetsbevidst
- Du arbejder selvstændigt og er ikke bange for at tage fat
- Du taler, forstår og læser dansk
Det er en fordel, hvis du har erfaring med produktionsarbejde. Hvad du har prøvet, er ikke afgørende, men det viser os, at du forstår vigtigheden af at være ansvarsfuld og mødestabil.
Du har et godt håndelag og overblik og kan lide at være fysisk aktiv og bruge din krop i dit arbejde. Du trives i et uformelt miljø, hvor der stilles krav til gode samarbejdsevner.
Det vil være en fordel, hvis du bor i området og/eller har egen bil, så du på den måde er mere fleksibel mht. mødetider.
Din profil:
Du har en positiv og energisk tilgang til dine opgaver, er indstillet på at lære nyt og bidrage til et godt samarbejde.
Vi tilbyder:
Spændende vikariater i en veletableret virksomhed. Virksomheden har lige nu højsæson og forudser stor aktivitet i de kommende måneder.
Om virksomheden:
Tenax Sild A/S er den førende leverandør af sild, fiskefrikadeller og fiskepaté til dagligvarehandlen og foodservicesektoren i Danmark. Derudover eksporterer Tenax Sild A/S til flere europæiske lande. Tenax Sild A/S er en velkonsolideret virksomhed, som gennem de seneste år har cementeret sin position i markedet. Et af de seneste tiltag er opkøbet af Launis A/S ́ kendte kvalitetsprodukter indenfor sild, fiskefrikadeller, Kaviar og paté. Produktionen foregår på Tenax Sild A/S ́ fabrikker i Nyborg og Ålbæk, hvor de centrale administrative funktioner samles på hovedkontoret i Nyborg. Med varemærker som Tenax, Lykkeberg og Fiskemandens er virksomheden nu den klart ledende inden for kategorien i Danmark. Læs mere på www.tenax.dk
Ansøgningen:
Kan du se dig selv i et vikariat som dette, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst en kort ansøgning og dit CV mrk. ”Produktionsmedarbejder Nyborg” til jobfyn@vkaren.dk. Har du spørgsmål, kan du ringe på 70 15 20 10 alle hverdage kl. 09.00-16.00. Vi kalder løbende til samtaler.
