VKAREN.DK søger rengøringshold til Horsensområdet (Hornsyld)
Vikariat
Der er tale om et vikariat på 2 ugers varighed – perioden ligger i uge 25 - 27.
Om jobbet:
For kunde i Horsensområdet (Hornsyld) søger VKAREN.DK 8 friske og fleksible vikarer til rengøring. Måske du afholder et sabbatår eller blot ønsker at supplere din indtjening, så kunne dette være en mulighed for dig. Der er tale om et vikariat på 2 ugers varighed – perioden ligger i uge 25 – 27.
Mødetid kan variere, men er som udgangspunkt kl. 8.00-16.00.
Du vil indgå i et større team, hvor du oplæres i de planlagte opgaver. Opgaverne er grundig rengøring på en efterskole, såsom klasserum, fællesrum samt badeværelser og brusekabiner.
Vi forventer:
- Du trives med at gøre rent og sætter en ære i dit arbejde
- Du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og mødetider
- Du tøver ikke, når der skal tages fat
- Du overholder altid dine aftaler
- Du taler, læser og forstår dansk
- Du kan fremvise en straffeattest
Har du kørekort og egen bil er dette en stor fordel, men ikke et krav. Vi ser gerne, at du har erhvervserfaring. Hvad du har prøvet, er ikke afgørende, men det viser os, at du forstår vigtigheden af at være ansvarsfuld og mødestabil.
Vi tilbyder:
Et vikariat i uge 25 – 27 ca. 37 timer pr. uge. Du bliver en del af et stærkt team, der står klar til at klæde dig på til selvstændigt at varetage opgaverne.
Miljøet i virksomheden er uformelt med ordnede forhold, og der vil være andre medarbejdere til stede på virksomheden.
Ansøgningen:
Vi kalder løbende til samtale, så opfylder du ovenstående kriterier, så send en ansøgning og dit CV til os allerede i dag. Skriv til jobjylland@vkaren.dk, mrk. ”Rengøring Hornsyld”. Har du spørgsmål, kan du ringe til Anne Gøtke på 70 15 20 11 alle hverdage kl. 09.00-16.00. Samtaler afholdes på vores kontor i Fredericia.