VKAREN.DK søger sommerferieafløsere til produktion i Kolding
Vikariat
Er du hurtig på hænder og fødder? Så er du måske sommerferieafløser til en produktion i Kolding! Læs meget mere her!
Om jobbet:
For vores kunde i Kolding søger VKAREN.DK friske og fleksible vikarer til produktionsarbejde.
Der er tale om produktionsarbejde i et vaskeri. Du vil få mange forskellige opgaver, som regel af manuel karakter, og kan komme rundt i flere forskellige afdelinger. Arbejdet er fortrinsvis stående, så du skal kunne holde til at stå op hele vagten.
Vi forventer:
Du har måske nogle års erhvervserfaring fra en produktionsvirksomhed. Har du tidligere været ansat i en tekstilproduktion med vask og rens, er dette en stor fordel. Vigtigst er, at du er motiveret og mødestabil.
Vi søger vikarer til afløsning i sommerferien 2022 på aftenhold, arbejdstiderne er kl. 14:00 – 22:00.
Din profil:
- Du er hurtig på hænder og fødder, og har en god fysik
- Du er ansvarsfuld og mødestabil
- Du er positiv og arbejder hurtigt og struktureret
- Du taler dansk og engelsk
Vi tilbyder:
Vikariater i en virksomhed med gode og ordnede arbejdsforhold, en positiv atmosfære og uformel omgangstone. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Ansøgningen:
Kan du se dig selv i et vikariat som dette, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst din ansøgning og dit CV mrk. ”Vaskeri Kolding” til jobjylland@vkaren.dk
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte os på tlf. 70 15 20 11 hverdage mellem kl. 9.00-16.00. Vi kalder løbende til samtaler på vores kontor i Fredericia.