VKAREN.DK søger to betonchauffører til Greve
Vikariat
Har du erfaring inden for kørsel med beton? Så læs med her!
Om jobbet:
For kunde i Greve søger VKAREN.DK 2 betonchauffører til vikariater på fuld tid hen over sommeren.
Vikariaterne er fra uge 17 2022 til og med uge 39 2022. Der er mulighed for forlængelse eller fastansættelse, da virksomheden er i positiv udvikling.
Du kører ud fra afdelingen i Greve, og skal køre med beton hovedsagelig i og omkring Storkøbenhavn. Du bliver en del af et team på 15-20 kollegaer.
Det forventes ikke, at du har erfaring inden for kørsel med beton, men det er vigtigt, at du har erfaring fra entreprenørkørsel, og at du er engageret i at lære nyt. Der vil ske en grundig oplæring, inden man kører ud selvstændigt.
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor arbejdstiden ligger i tidsrummet 06.00-16.00.
Vores kunde har ansat personale til at vaske betonbilerne dagligt, hvorfor man som chauffør kan holde fri efter sin sidste tur.
Vi forventer:
Du har flere års erfaring som chauffør, og er du stedkendt i Storkøbenhavn, er dette naturligvis en fordel.
Det er et krav, at du har følgende:
- Stort kørekort C
- EU kvalifikationsbevis
- Elektronisk førerbevis
- God fysik
Din profil:
Som person er du mødestabil og kan arbejde selvstændigt. Du er udstyret med en god geografisk stedsans. Da du møder mange forskellige mennesker i løbet af en arbejdsdag, er du derfor serviceminded, præsentabel og god til at kommunikere. Du er kvalitetsbevidst og opmærksom og forstår at passe på både biler, udstyr og gods.
Vi tilbyder:
En selvstændig og varieret arbejdsdag med gode kolleger i et positivt og uformelt miljø.
Løn og tillæg efter overenskomst.
Ansøgningen:
Har ovenstående din interesse, og kan du opfylde vores forventninger, så send din ansøgning samt CV allerede i dag til jobsjaelland@vkaren.dk og mærk ansøgningen “Betonchauffør”. Har du konkrete spørgsmål til stillingen, kan du kontakte VKAREN.DK på tlf. 70152012 alle hverdage mellem kl. 9-14. Vi indkalder løbende til samtale i Roskilde.