VKCONSULTING.DK søger en Ejendoms vedligeholder
Fastansættelse
En fleksibel stilling med god lønpakke
Om jobbet:
Du vil få ansvaret for løbende at vedligeholde og forbedre alle lejemål, samt foretage syn og istandsættelse ved fraflytning. Der kan også forekomme aflæsning af vand, varme og el de steder, det ikke foregår automatisk.
Er der opgaver, som kræver eksterne håndværker, vil du være tovholder på disse, både hvad angår bestilling, indhente priser samt planlægning af udførelse. Du skal i samarbejde med ejeren varetage indkøb af materialer til de forskellige projekter.
Udover arbejdet med ejendommene vil der forekomme indvendigt tømrerarbejde i forbindelse opbygning af biler til VP NO-DIG ApS og VP Villy Poulsen A/S.
Vi forventer:
Du må gerne have erfaring fra en lignende stilling, hvor du har haft ansvaret for samme typer opgaver.
Vi forestiller os, at du har en baggrund som tømrer eller en tilsvarende uddannelse. Har du erfaring med malearbejde, vvs-arbejde, el-arbejde eller mure-arbejde er det en fordel men absolut ikke et krav. Du er praktisk anlagt og sætter en ære i at udføre et pænt stykke arbejde.
Som person er du omgængelig og serviceminded i forhold til lejere og kollegaer. Du kan prioritere og planlægge dine opgaver, således eventuelle tidsplaner overholdes. Du har et drive, der gør dig i stand til at arbejde selvstændigt, samtidig med at du kan omstille dig til at indgå i et team.
Det vil være en fordel, hvis du har kørekort til bil med anhænger, da der kan forekomme kørsel mellem de forskellige ejendomme.
Vi tilbyder:
En stilling hvor du helt selv planlægger din tid og opgaver. Du kommer til at arbejde i en organisation, hvor man hjælper hinanden på tværs af virksomhederne.
Det er en velkonsolideret virksomhed med ordnede forhold for sine medarbejdere. Udover arbejdstøj er der fri kaffe, the og sodavand.
Lønpakken forhandles individuelt og indeholder ud over lønnen pension, sundhedsforsikring samt en lønsikring i forbindelse med sygdom.
Om virksomheden:
VP-Udlejning A/S med adresse på Holstebrovej 9 i Skjern blev grundlagt i 2005 og er ejet af Villy Poulsen. Virksomheden beskæftiger sig med køb, salg og udlejning af ejendomme i lokalområdet.
Ansøgningen:
Mener du at kunne indfri ovennævnte forventninger, hører vi gerne fra dig.
Ansættelsen er snarest, så du kan med fordel søge allerede i dag. Ansøgningerne behandles løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Pia Christensen på tlf. 70 20 15 12 eller på mail pia@vkaren.dk.
Søg via dette link.
