VKCONSULTING.DK søger en Kvalitetsmedarbejder for FJ Industries
Vikariat
Er du en engageret og struktureret kvalitetsmedarbejder – så se med her!
Om jobbet:
FJ Industries A/S søger en medarbejder til at understøtte vores kvalitetsafdeling i Ferritslev på Fyn.
Stillingen er på 37 timer/uge og tidsbegrænset i ca. 6 måneder.
Du refererer til kvalitetschefen og bliver en del af et team, som ud over dig består af en kvalitetsmedarbejder og kvalitetschefen.
FJ Industries arbejder efter den krævende standard IATF16949, og kvalitetsafdelingen udgør en af virksomhedens nøglefunktioner.
Du får en vigtig rolle i snitfladen mellem kunderne, den tekniske afdeling og produktionen, hvor du kan se frem til en varieret hverdag med opgaver, der veksler mellem dokumentation i ledelsessystemerne, korrespondance med kunderne og praktisk dialog med teknikere og produktion omkring årsagsgranskning og iværksættelse af korrigerende handlinger.
Da afdelingen tillige er ansvarlig for virksomhedens miljøgodkendelse, vil du også få berøring med dette felt. Konkret vil dine opgaver bl.a. omhandle:
- Primære opgave er at finde og fjerne årsagerne til afvigelser og reklamationer
- Afvigelseshåndtering efter 8D metoden, herunder årsagsanalyse, kontakten med kunder og opfølgning på igangsatte handlinger
- Udarbejdelse og opdatering af instruktioner i kvalitetsledelsessystemet
- Udarbejdelse af dokumentation i forbindelse med afvigelser og ændringer
- Opgaver der udspringer af kvalitetsledelsessystemet, f.eks. dokumentationsopgaver i teknisk afdeling og interne audits
Du kommer til at arbejde med normer og metoder fra Automotive industrien, og din succes vil afhænge af din evne til at kommunikere klart og entydigt i henhold til beskrevne processer og procedurer.
Vi forventer:
Der kan være flere indgange til jobbet, men det er et krav, at du har de tekniske forudsætninger for at analysere dig frem til årsager og konsekvenser, når der opstår en kvalitetsbrist.
Erfaring med kvalitetsarbejde fra et professionelt produktionsmiljø, herunder kendskab til den kunderettede del af kvalitetsarbejdet, er en fordel.
Du motiveres og udfordres af at håndtere reklamationer professionelt, så kunden føler sig tryg i samarbejdet.
Din profil:
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som maskintekniker/teknolog eller ingeniør. Alternativt har du en håndværksmæssig baggrund som maskinarbejder, værktøjsmager eller tilsvarende, og har på den baggrund arbejdet dig ind i kvalitetsområdet.
Det er afgørende, at du har en struktureret og metodisk tilgang til opgaverne, og det vil være et stort plus, hvis du allerede har erfaring med IATF16949 standarden – og ikke mindst de tilhørende værktøjer som: FMEA, SPC, MSA, PPAP og APQP.
Da FJ Industries’ kunder er internationale virksomheder, er det en forudsætning at du kan begå dig ubesværet på engelsk i skrift og tale og gerne også tysk.
Vi tilbyder:
Du bliver del af et engageret og fagligt kompetent team, hvor der er lokal beslutningskompetence og en flad organisationsstruktur, der gør det muligt at træffe hurtige beslutninger. Hertil kommer et ukompliceret arbejdsmiljø, og en kultur hvor der er plads til at diskutere og inddrage hinandens kompetencer og erfaringer.
Vi har en uformel omgangstone, fleksible arbejdstider og stor frihed under ansvar.
Om virksomheden:
FJ Industries A/S was founded in 1943. We are a global supplier of powder metal and cast, machined metal components. Our customers are the automotive, industrial and pharmaceutical industries. We never compromise quality, and we are certified according to the highest automotive standard IATF 16949. FJ Industries A/S is a privately owned company with headquarters in Ferritslev, Denmark and production plants in Denmark, Sweden and China. FJ Industries A/S employs approximately 200 employees worldwide.
Læs mere om FJ Industries på www.fji.dk.
Ansøgningen:
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Rikke Vojer Kern på telefon 70152010.
Send din ansøgning via linket eller på mail: mail@vkconsulting.dk mkr. ”Kvalitetsmedarbejder”.
Vi holder samtaler løbende og ansætter med tiltrædelse hurtigst muligt, når vi finder den rette kandidat.
