VKCONSULTING.DK søger en Shippingassistent til Scandic Food
Vikariat
Har du lyst til at arbejde i en international, vækstorienteret fødevarevirksomhed med gode muligheder for personlig og faglig udvikling?
Om jobbet:
Der er tale om et vikariat med opstart hurtigst muligt og med gode muligheder for fastansættelse efterfølgende.
Dine primære opgaver er rettet mod kundeservice og dokumenthåndtering på eksportkunder. Du bliver bindeled for al ordreindgang fra kunder rundt om i verden. Det daglige arbejde vil foregå i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i afdelingen og dine nærmeste kollegaer vil være sælgere og salgschefer samt medarbejdere i shipping, som er placeret på vores produktionslokationer.
Dine opgaver vil bestå af:
- Ordremodtagelse og behandling heraf
- Håndtere ordrebekræftelse til kunderne
- Varetage dokumenthåndtering vedr. eksport af fødevarer udenfor EU
- Kontakt til selskabets egne afdelinger samt søsterselskaber i Skandinavien, Polen, England, Tyskland og USA
- Indgå i tværgående logistikprojekter
- Indgå i daglige rutiner og opgaver i afdelingen
- Ad hoc-opgaver
Vi forventer:
Du har praktisk erfaring fra shipping- og transportområdet fra lignende stilling og gerne erfaring med eksport af fødevarer uden for EU vil være en fordel. Du har gode engelsk- og måske spanskkundskaber i skrift og tale, som kan støtte op om al kommunikationen med alle kunderne. Du er fortrolig med Microsoft Office og erfaring med Movex og SKATs toldsystem er en fordel.
Din profil:
Du er en teamplayer der har gå-på-mod. Du er stabil og engageret, med en positiv og konstruktiv tilgang til jobbet og dine kollegaer. Du trives i et miljø hvor der er mange bolde i luften på en gang og du er forandringsparat. Som person er du fleksibel og pligtopfyldende og har et godt og smittende humør.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af Good Food Group, som producerer en lang række fødevarer til forskellige kategorier – både under egne brands såsom Svansø, Skælskør Frugtplantage og Jakobsens samt private labels. Produktionen foregår på en række produktionssteder i Danmark, Polen, Sverige og Norge, og produkterne sælges til mere end 75 lande.
Du får et spændende og afvekslende vikariat i en international, vækstorienteret virksomhed med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil få engagerede kollegaer i et miljø med en uformel omgangstone. Stillingen er et 37 timers vikariat på 3 måneder med mulighed for forlængelse. Stillingen ønskes besat snarest.
Om virksomheden:
Good Food Group, der består af 10 virksomheder. Scandic Food er et datterselskab af GFG-koncernen og beskæftiger 245 medarbejdere i Danmark. Koncernen er repræsenteret i Danmark, Sverige, Norge, Polen, Storbritannien, Tyskland og USA.
Indtil januar 2019 drev 2. og 3. generation koncernen. I dag ejes den af Maj Invest. Koncernen har i alt 550 dedikerede medarbejdere på verdensplan.
Good Food Group har over en årrække overtaget en række danske fødevarevirksomheder, og står i dag bag disse brands: Svansø, Skælskør Frugtplantage, Vendelbo, Hornbech, Sun Island, Green Valley, Langelands, Rasmus Klump, Chefkokkens, Gammeldaws, Bedste Høst og Danica.
Se mere på: https://goodfoodgroup.com/
Ansøgningen:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rikke Vojer Kern på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.
Søg via dette link:
Shippingassistent
