VKCONSULTING søger en arbejdsom og energisk produktionsansvarlig med erfaring og flair for optimal produktionsstyring
Fastansættelse
Motiveres du af at sikre en optimal og effektiv produktion i en mindre virksomhed med højt til loftet, og falder det dig helt naturligt selv at deltage aktivt i den daglige drift sammen med resten af produktionsteamet?
Om jobbet:
Og er du en proaktiv og omgængelig profil som ikke mister det gode humør, den gode energi eller overblikket – selvom opgaverne er mange og deadlines til tider kan være korte? Så er du måske den produktionsansvarlige vi søger til Amayse i Vejle.
Amayse er en printvirksomhed i Vejle som udbyder brandingløsninger til events med speciale inden for sport, messer og detailhandel. Grundet travlhed med leverancer til hele verden søges en produktionsansvarlig, som via sit store drive, overblik og gode humør dagligt kan styre produktionen i tæt samspil med produktionsteamet og resten af Amayse.
Du vil være aktivt deltagende i selve produktionen dagligt sammen med dine kollegaer, hvor print, efterbehandling, pakning, klargøring til forsendelse m.m. fylder meget. Der vil også være behov for koordinering med dine kollegaer i både design og salg for at understøtte forretningen og det optimale ordremæssige flow – ligesom der er behov for at du evner at være på forkant med produktionen til de næste dage og nysgerrigt involverer dig i kommende bestillinger for at bemandingsplanen altid er optimeret, så leverancerne sker rettidigt. Du skal sikre det nødvendige lager af halvfabrikata for at holde produktionen kørende – ligesom du sammen med produktionsteamet sikrer, at kvaliteten og servicen til vores kunder er i top og at printerne holdes ajour og vedligeholdte.
Dine primære opgaver
- Sikre optimalt og effektivt produktions flow så deadlines overholdes og kvaliteten er i top
- Lede og sparre med teamet i produktionen – og sikre den optimale bemandingsplan
- Udføre printopgaver og efterbehandling, herunder syning, tilskæring mv.
- Pakning og klargøring til forsendelse – opgaver som er fysisk krævende (og i perioder vil der være rigtig megen efterbehandling og pakning som skal udføres)
- Håndtering og bookning af fragt i forbindelse med forsendelser – sideløbende med at printerne skal holdes kørende og der skal koordineres andre forespørgsler i tæt samarbejde med dine kollegaer
- Registreringer i produktionsstyringssystem, opdatering af lagerlister, lagerstatus, bestilling af halvfabrikata m.m.
Vi forventer:
Din uddannelsesbaggrund til stillingen er ikke altafgørende, men vi ser gerne, at du har erfaring med produktionsstyring fra en mindre produktion, hvor du er vant til at gå forrest og vise vejen for resten af teamet. Du kommer muligvis fra lignende stilling med erfaring inden for planlægning, lagerstyring, lageroptælling samt transportbooking – og hvor du selv er vant til at deltage aktivt i selve produktionen sammen med resten af teamet.
Det er helt klart en fordel, hvis du har erfaring fra printbranchen – ellers vil dine kompetente kollegaer oplære dig. Vigtigst er, at du er nysgerrig, ser muligheder frem for begrænsninger og kommer som holdspiller med masser af god energi som smitter af på dine omgivelser.
Du har en god, proaktiv drifts- og produktionsforståelse og vil trives i en funktion, der er præget af varierende opgaver som både er fysisk krævende samt administrative – og hvor der ofte sker ændringer med korte deadlines. Du arbejder struktureret og har erfaring med at få selv de mest hektiske dage sat i system og skabe overblik for at nå i mål med opgaverne til tiden – uden at miste overblikket.
Du er IT vant og har med fordel erfaring med Dynamics AX. Du taler og skriver engelsk uden besvær, og er bosiddende maksimalt 30 minutters kørsel fra Vejle.
Din profil:
Som person er du produktiv, driftig og kvik. Det ligger i din DNA at tage ansvar, planlægge og være løsningsorienteret – ligesom du kan sætte orden og skabe respekt på en ordentlig og tillidsvækkende måde. Du er en teamplayer og trives med at være en del af et team, hvor alle bidrager – og du vil naturligt bidrage til at dine kollegaer yder deres bedste.
Du er kvalitetsbevidst, engageret og trives i et produktivt og internationalt miljø, hvor kunden er i fokus og servicen er høj, også uden for normal arbejdstid. Du besidder et naturligt overblik – selv i en travl hverdag med mange henvendelser og gøremål – og tænker afsætning og fremtidig vækst ind i dagligdagen samtidigt med du formår at lede, også selvom du har arbejdshandskerne på.
Vi tilbyder:
Et alsidigt job i en spændende virksomhed, hvor organisationen er flad og alle hjælper hinanden for fælles at komme i mål. Teamånd og det gode arbejdsmiljø vægtes højt, og dine kollegaer vil give dig den nødvendige støtte og opbakning.
Stillingen er på 37 timer og rummer gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring. Løn forhandles individuelt på baggrund af kvalifikationer. Virksomheden afholder desuden flere sociale arrangementer i løbet af året, for at styrke fællesskabet og du vil ligesom resten af teamet indgå i en fælles frokostordning.
Om virksomheden:
Amayse er en printvirksomhed med hovedkontor i Vejle og datterselskaber i UK og Sydafrika, som beskæftiger sig med leverancer til større sportsbegivenheder samt til event – og messer i hele verden. Amayse tilbyder sin print af højeste kvalitet og print på materialer som giver en særlig 3D effekt når det ses på TV. Markedet inden for Sport Marketing er i en spændende udvikling, hvor der på den globale scene er behov for eksponering og synlighed i sportens verden, hvilket er ét af de hovedområder som Amayse fokuserer på.
Læs mere om Amayse her.
Ansøgningen:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer og brænder du for at blive en del af teamet hos Amayse, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via stillingsannoncen under ’Ansøg her’. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet, derfor opfordrer vi dig til at søge med det samme.
Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rikke Vojer Kern på tlf. 70152010 alle hverdage.
