VKCONSULTING søger en Chemical Research Engineer
Fastansættelse
For IRD Fuel Cells A/S søger vi en kemiingeniør med projektleder potentiale
Om jobbet:
Som en del af R&D i IRD Fuel Cells A/S vil du arbejde med udviklingen af næste generation af lav-temperatur elektrolyse- og brændselsceller. Du vil arbejde med produktudvikling og blive trænet i projektledelse, og du vil blive en del af et særdeles professionelt team med faglig ekspertise på højt internationalt niveau.
Du vil få stor selvstændighed i dit arbejde og i planlægningen af din egen hverdag, og du vil sparre med erfarne projektledere og indgå i et globalt netværk.
IRD Fuel Cells A/S oplever stigende ordretilgang, og er en del af en større energikoncern der har fokus på bæredygtige løsninger.
Du får reference til udviklingschefen og bliver en del af udviklingsafdelingen, hvor du hurtigt vil blive engageret i virksomhedens igangværende og planlagte udviklingsprojekter. Opgaverne/projekterne i udviklingsafdelingen omfatter hele spektret fra produktudvikling på basis af kundetilbagemeldinger, til industriel udvikling med en medium til langsigtet horisont. Det er vigtigt i den forbindelse, at du har lyst og evner til at samarbejde med alle grupper i firmaet. I den forbindelse vil du også indgå i tæt samarbejde med produktchefen for at omsætte markedets ideer og ønsker til relevante udviklingsprojekter for virksomhedens produkter.
Din rolle vil blandt andet indeholde følgende opgaver:
- Lede interne og offentligt støttede udviklingsprojekter fagligt og administrativt
- Designe og selvstændigt udføre relevante eksperimenter i laboratoriet
- Omsætte R&D resultater til kommercielle produkter
- Igangsætte udviklingsprojekter for eksisterende produkter
- Dokumentere og formidle resultaterne internt i organisationen og eksternt til samarbejdspartnere og evt. finansielle interessenter
- Videnskabelig dokumentation, hovedsageligt på engelsk
Vi forventer:
Du er uddannet indenfor kemi på master-/diplomniveau (cand.scient., cand.polyt.), og du har en forretningsmæssig forståelse for arbejdet i en udviklingsafdeling. Fagligt er du solidt funderet indenfor kemi og i særdeleshed stærk på elektrokemi og materialeforståelse. Endvidere evner du at omsætte din omfattende teoretiske viden til ”ting der fungerer i praksis”. Det er samtidig vigtigt, at du er en dygtig formidler både mundtligt og skriftligt. Har du erfaring med projektledelse af f.eks. offentligt støttede projekter, vil det være et ekstra plus – men du vil også blive vejledt og støttet af erfarne projektledere. Du vil både arbejde i et internationalt netværk og med den lokale produktion, hvorfor engelsk og dansk i både skrift og tale er en nødvendighed.
Din profil:
Personligt er du entusiastisk og har lyst til at yde dit bedste. Du er en udpræget teamplayer og du arbejder metodisk, grundigt og løsningsorienteret med dine projekter. Derudover evner du at have en innovativ og nysgerrig tilgang til dine opgaver, ligesom du motiveres af at få afsluttet dine delprojekter.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en fast stilling med varierende arbejdsopgaver i en spændende og dynamisk virksomhed, hvor du bliver en del af et særdeles professionelt team med faglig ekspertise på højt internationalt niveau. Med din stilling følger ansvar, stor selvstændighed og indflydelse i en afdeling med fokus på udvikling og godt samarbejde. Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Om virksomheden:
IRD Fuel Cells A/S er et mindre, entreprenant og ambitiøst udviklingsselskab. Virksomheden udvikler og producerer brændselscellekomponenter, som får en væsentlig rolle i fremtidens energiteknologi. Vi er placeret i Tietgenbyen ved Odense, hvor vi bor i åbne og tidssvarende lokaler med gode personaleforhold. Branchen giver mulighed for faglige udfordringer og personlig udvikling, og i rollen som projektleder har du mulighed for at få indflydelse på, og tage ansvar for en spændende og miljøvenlig teknologi.
Du kan læse mere om IRD Fuel Cells A/S på www.irdfuelcells.com
Ansøgningen:
Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send en ansøgning og cv til vkconsulting@vkaren.dk, mrk. ”Projektleder IRD Fuel Cells”. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marlene Bak på 70 15 20 10, alle hverdage. Vi indkalder løbende til samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at sende din ansøgning snarest.
VKCONSULTING er en del af VKAREN.DK og tilbyder både Rekruttering, Search & Select, Test, Outplacement og Payrolling. Vi er et dansk ejet vikar- og rekrutteringsbureau med 17 års erfaring i markedet. Vi løser opgaver på alle organisatoriske niveauer, anvender effektive matchprocesser og tilbyder et bredt udbud af kompetencer. Med afsæt i vores kunders ønske og behov, er vores mål at sikre varige og succesfulde ansættelser. Se mere på www.vkconsulting.dk