Skip to content
  • Login
Linkedin Facebook
  • Fagområder
  • Jobsøgende
  • Virksomheder
  • Stillinger
  • VKCONSULTING
  • Kontakt
Menu
  • Fagområder
  • Jobsøgende
  • Virksomheder
  • Stillinger
  • VKCONSULTING
  • Kontakt
Opret CV
  • Fagområder
  • Jobsøgende
  • Stillinger
  • Virksomheder
  • VKCONSULTING
  • Kontakt
  • Login
  • Opret CV
Menu
  • Fagområder
  • Jobsøgende
  • Stillinger
  • Virksomheder
  • VKCONSULTING
  • Kontakt
  • Login
  • Opret CV
Opret CV

VKCONSULTING søger en Customer Service Coordinator til spareparts & projects-afdelingen ved Haarslev Industries

Projektansættelse

Har du teknisk forståelse, energi og lyst til at bruge din praktiske erfaring i en mere koordinerende kontorrolle?

Om jobbet:

Måske kommer du fra VVS, montage, produktion, service, maskinbranchen eller en anden teknisk baggrund – og har lyst til at arbejde tættere på tilbud, ordreflow, kunder og interne specialister.

Haarslev Industries udvikler, producerer, installerer og servicerer procesanlæg og udstyr til bl.a. kød-, fiske- og fjerkræindustrien. Deres løsninger bruges til at omdanne restprodukter og organisk affald til værdifulde produkter som proteiner, dyrefoder, gødning, energi og biofuels.

Som Customer Service Coordinator får du en vigtig rolle i serviceafdelingen, hvor du arbejder med tilbud, ordrebehandling, reservedele og projekter til eksisterende kunder – primært i de nordiske lande.

Du bliver en del af et mindre team med dedikerede sælgere, projektledere og teknikere omkring dig. Din opgave bliver at sikre fremdrift i kundehenvendelser, finde de rette informationer i systemerne og koordinere videre internt, når der er behov for teknisk afklaring.

Opgaverne spænder bredt. Nogle dage handler det om simple reservedelstilbud på kendte varenumre, mens andre sager kræver, at du dykker ned i styklister, systemer og tekniske detaljer sammen med kolleger. Du behøver ikke være ingeniør, men du skal have lyst til at læne dig ind i det tekniske og forstå, hvordan tingene hænger sammen.

Dine primære opgaver er:

•    Udarbejde, behandle og følge op på tilbud til eksisterende kunder – primært inden for reservedele og serviceprojekter

•    Sikre korrekt flow fra kundehenvendelse til tilbud, ordre og intern overlevering

•    Arbejde med både simple reservedelsordrer og mere komplekse projekttilbud, hvor tekniske afklaringer kan være nødvendige

•    Fremsøge informationer i Dynamics 365, interne systemer og Haarslevs egne styklister

•    Koordinere tæt med kunder, sælgere, projektledere, teknikere og interne specialister

•    Drive sager proaktivt fremad og sikre, at kunder og kolleger får de nødvendige svar

Din profil:

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du er relationsstærk, teknisk nysgerrig, har systemforståelse og lyst til at lære Haarslevs produkter og processer at kende.

Du kan for eksempel komme fra en rolle som servicekoordinator, intern sælger, ordrebehandler, teknisk kundeservicemedarbejder, reservedelskoordinator, salgskoordinator, projektkoordinator eller andet. Du kan også være håndværker eller have erfaring fra lager, produktion, reservedele eller en teknisk handelsvirksomhed, hvis du har lyst til at arbejde tættere på kunder, tilbud og tekniske løsninger.

Vi forestiller os, at du:

•    Er relationsstærk og lyst til at forstå produkterne bag ordren

•    Er proaktiv, struktureret og god til at holde overblik

•    Trives med systemer, koordinering og mange kontaktflader

•    Er udadvendt, samarbejdende og god til at skabe dialog

•    Er lærenem, nysgerrig og ikke bange for at stille spørgsmål

•    Kan tale engelsk

Som person er du energisk, nysgerrig og handlekraftig. Du får energi af at være en aktiv del af et team, hvor man hjælper hinanden, finder løsninger og driver sager fremad. Du behøver ikke kunne det hele fra start, men du skal have lysten til at lære og modet til at tage ansvar.

Hos Haarslev Industries bliver du en del af en afdeling i udvikling, hvor faglighed, tempo, fleksibilitet og godt samarbejde værdsættes.

Vi tilbyder:

Der er tale om et vikariat på 12 måneder, hvor du bliver projektansat ved Haarslev Industries – med henblik på fastansættelse.

Derudover tilbydes:

•    En rolle tæt på teknik, service, kunder, tilbud og ordreflow

•    Grundig oplæring og gerne opstart omkring 1. september 2026.

•    Et dynamisk teammiljø med sælgere, projektledere og teknikere omkring dig

•    Fleksible rammer med flextid, med fast tilstedeværelse kl. 9.00-14.00

•    En lyttende og pragmatisk leder der ser mennesket først

Om virksomheden:

Haarslev Industries er en international virksomhed med danske rødder og mere end 100 års erfaring inden for rendering og procesløsninger. Virksomheden leverer specialiseret udstyr, knowhow og komplette systemer, der hjælper kunder med at omdanne restprodukter fra blandt andet kød-, fjerkræ- og fiskeproduktion til værdifulde ressourcer som proteiner, mineraler, ingredienser og brændstof. 

Haarslev har i dag global rækkevidde med produktion i Amerika, Europa og Asien samt salgs- og servicefunktioner i 17 lande. Virksomhedens position bygger på dygtige og motiverede medarbejdere, og Haarslev arbejder aktivt for at skabe gode arbejdsforhold, udviklingsmuligheder og et miljø, hvor faglighed, ansvar og samarbejde går hånd i hånd.

Læs mere om virksomheden på www.haarslev.com 

Ansøgningen:

Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig allerede i dag. Send dit CV og en kort ansøgning via dette stillingsopslag. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70201512 alle hverdage.

Tilbage

Ledig stilling

Informationer om stillingen

Oprettet: 09/07/2026

Lokation: Fyn

Branche: Kontor

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

Kontaktperson

Mads Lange

Rekrutteringsassistent

Tlf.: 70201512

Søg stillingen

Kontakt os

Fyn
Lerchesgade 31
5000 Odense C
Tlf: 7015 2010

Jylland
Vesterbrogade 15
7000 Fredericia
Tlf: 7015 2011

Sjælland
Jernbanegade 16
4000 Roskilde
Tlf: 7015 2012

VKCONSULTING

Rekruttering
Opret CV
Kontakt

VKAREN.DK

Fagområder
Jobsøgende
Kontakt

Whistleblowerordning

Persondata