VKCONSULTING søger en entrepriseleder, med erfaring indenfor bygge- og anlægsbranchen, til Saferoad Traffic A/S i Odense
Fastansættelse
Er du interesseret i nye udfordringer indenfor afspærring- og trafikafviklingsbranchen med ansvar for projekt, økonomi- og kvalitetsstyring?
Om jobbet:
Vil du være med til at sætte dit præg på fremtidens infrastruktur, og har du erfaring og flair for koordinering og projektstyring? Så har du mulighed for at blive en del af Saferoad Traffic A/S i Odense, som er ekspert i trafiksikre løsninger.
Saferoad Traffics’ løsninger omfatter blandt andet vejskilte, afspærringer, vejmarkering, autoværn, afmærkning, støjskærme og en lang række trafikprodukter, der findes på, over og langs vejen. Som en af de største spillere på markedet kan Saferoad Traffic A/S også i dag være totalleverandør på trafiksikre løsninger.
Stillingen:
Som entrepriseleder vil du have ansvaret for at planlægge og gennemføre opgaverne fra opstart til afslutning hos kunden. Derudover vil du være ansvarlig for sagsbehandling, kvalitetskontrol og opfølgende kalkulationer på afspærringsprojekterne. Du får også det faglige ansvar for ledelsen af montører og underentreprenører.
Dine opgaver vil omfatte:
- Styring af projekter og økonomi for både store og små opgaver
- Udarbejdelse af tilbud, beregninger og opfølgning på disse
- Deltagelse i bygge-, planlægnings- og koordineringsmøder
- Indhentning af nødvendige tilladelser mv.
- Ledelse af montører, formænd og underentreprenører
- Rådgivning af kunder om Saferoad Traffic’s produkter
- Sikring af løbende optimering og forbedringer.
Med udgangspunkt fra hovedkontoret i Odense, som ligger tæt på motorvejsnettet, vil du være en del af teamet, der arbejder med afspærring- og trafiksikkerhed. Som entrepriseleder bliver det din opgave at overvåge og følge op på projekter ude i marken, hvilket kræver fleksibilitet i forhold til dine arbejdstider.
Vi forventer:
Der er flere mulige baggrunde for at træde ind i stillingen, f.eks. som bygningskonstruktør, tekniker eller en lignende uddannelse, helst med erfaring som projektleder inden for bygge- og anlægs-/entreprenørbranchen. Du kan også have erfaring fra speditionsbranchen, hvor du er vant til at håndtere mange opgaver på én gang. Alternativt har du måske arbejdet som entrepriseassistent i nogle år og er nu klar til at tage springet til entrepriseleder. Du trives i et uformelt arbejdsmiljø med en afslappet tone og humor, selv når tempoet er højt. Du er hurtig til at lære nye IT-systemer, har solidt kendskab til Excel og kan kommunikere på engelsk.
Din profil:
Du er som person dygtig til at planlægge, udføre og prioritere opgaver, og du driver projekterne selvstændigt og med en struktureret tilgang. Derudover formidler du klart og præcist til både kolleger, samarbejdspartnere og kunder, og du ved, at din succes bygger på et godt samarbejde med mange forskellige interessenter. Du er klar over, at opgaverne ofte kræver høj intensitet for at blive fuldført, og du håndterer let flere opgaver på én gang. Du tager naturligt ansvar og har en ledende og professionel fremtoning. Dit engagement og drive betyder, at du trives i en dynamisk hverdag, hvor ansvar og udfordringer motiverer dig.
Vi tilbyder:
Stillingen giver dig stor indflydelse på de beslutninger, der træffes, samt masser af frihed under ansvar. Du får mulighed for at videreudvikle dine faglige kompetencer inden for projektledelse, og hos Saferoad Traffic A/S tilbydes der løbende uddannelse for at styrke medarbejdernes færdigheder i teamet. Du bliver en del af et hold af engagerede kollegaer, som støtter hinanden. Derudover tilbydes der pension, sundhedsforsikring, fritvalg og frugtordning. Lønnen fastsættes individuelt baseret på dine kvalifikationer.
Om virksomheden:
Saferoad Traffic A/S har mere end 25 års erfaring med at levere trafiksikre løsninger til stat, kommuner, entreprenører og private virksomheder. Saferoad Traffic A/S har igennem årene udviklet sig fra hovedsageligt at være leverandør af trafikprodukter, til i dag at være totalleverandør af intelligente løsninger, der øger trafiksikkerheden og forbedrer infrastruktu-ren i hele Danmark. Mange års ekspertise inden for produktion af vejskilte førte til, at Saferoad Traffic A/S i 2008 blev en del af Saferoad Group, som beskæftiger ca. 2700 medarbejdere i mere end 20 lande.
Ansøgningen:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rikke Vojer Kern på tlf. 70201512 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.