VKCONSULTING søger en Financial Controller til GEA, Skanderborg
Fastansættelse
Er du erfaren indenfor controlling og regnskab og er du nysgerrig på fortsat udvikling? Så er du måske den rette til stillingen som Financial Controller!
Om jobbet:
Du bliver en del af en international koncern med fokus på højteknologiske løsninger og udstyr. GEA koncernen omfatter flere divisioner, hvoraf du kommer til at beskæftige dig med et af selskaberne, GEA Farm Technologies, der har ca. 2400 ansatte. I Skanderborg vil du sidde med ca. 12 andre Controllere, der kollektivt udgør en stor organisatorisk vidensbank, og giver god mulighed for sparring. Dine specifikke ansvarsområder vil være rettet mod økonomistyring og rapportering og compliance områder for GEA Farm Technologies.
Du vil skulle varetage følgende opgaver:
- Økonomistyring og udarbejdelse af månedlig regnskabsaflæggelse
- Årsregnskaber, herunder kontakt med revisorer
- Udarbejdelse af materiale til årlig revision
- Omkostningskontrol
- Håndtering af transfer pricing dokumenter
- Skatteregnskab og -registrering for de nordiske lande
- Finansiel projektstyring
- Udarbejdelse af budgetter og forecast
- Koncernrapportering
I din rolle er det vigtigt at du har fokus på optimering af forretnings- og rapporteringsprocesser, herunder udvikling og opdatering af modeller og værktøjer i bl.a. Excel samt kontinuerligt sikrer opfølgning på ydelser i Shared Service Center.
Vi forventer:
Du har formentlig en baggrund som revisor og/eller controller (HD-R, cand.merc.) eller lignende, og gerne med erfaring fra en lignende stilling, hvorfra du har en solid økonomi- og regnskabsforståelse. Du gode IT- og analytiske kompetencer, er forretningsorienteret og kan sætte dig ind i nye områder inden for finans, såvel som bl.a. ERP-tekniske løsninger. Du er avanceret bruger af MS Office pakken, særligt Excel og gerne SAP og BI. Det er en forudsætning, at du har gode mundtlige og skriftlige kompetencer i både dansk og engelsk.
Din profil:
Du har akkuratesse og arbejder vedholdende med dine opgaver. Dine deadlines overholdes og du har en kvalitetsminded og analytisk indstilling til udførelsen af dit arbejde. Du bidrager proaktivt til optimeringsmuligheder og initierer gerne nye tiltag. Da du indgår i et internationalt arbejdsmiljø, hvor god stemning og samarbejde er essentielt, er det naturligt for dig at bidrage med positivitet og engagement i dine omgivelser.
Vi tilbyder:
En spændende og faglig interessant stilling i en international virksomhed og et engageret team, der arbejder på tværs af flere lande. Din base bliver på GEA Farm Technologies kontor i Skanderborg. Du vil få gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt i et miljø med stor specialistviden. GEA Farm Technologies er en videns virksomhed præget af faglig stolthed og kendetegnet ved at have højt til loftet og store ambitioner, matchet ad vedvarende gode resultater. Du tilbydes en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, løn efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Om virksomheden:
GEA er en af verdens største leverandører til fødevare- og drikkevareindustrien samt en lang række procesindustrier. GEA Farm Technologies A/S er en del af GEA Group. Farm Technologies tilbyder integrerede kundeløsninger til effektiv og bæredygtig mælkeproduktion og husdyrbrug af høj kvalitet. Dette inkluderer automatiske malknings- og fodringssystemer, konventionelle malkeløsninger og digital besætningsstyring. GEA’s løsninger til gødningshåndtering sikrer, at operatører har de rette værktøjer til sikker opbevaring, anvendelse og genanvendelse af denne vigtige ressource.
GEA beskæftiger over 18.000 mennesker verden over og er til stede i mere end 50 lande. I Danmark har GEA kontorer i Søborg, Svendborg, Skanderborg og Slagelse med i alt omkring 1.000 medarbejdere.
Lær mere om virksomheden på www.gea.com.
Ansøgningen:
VKCONSULTING er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Kan du se dig selv i stillingen som Financial Controller, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst en ansøgning og dit CV via ansøgningslinket. Vi holder løbende samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Vojer Kern på tlf. 70201512 alle hverdage.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.