VKCONSULTING søger en indkøbsassistent for vores kunde i Odense

Vikariat

Brænder du for indkøbsdisponering, operationelt indkøb og leverandørkontakt? Så er det dig, vi søger for vores kunde i Odense!

Om jobbet:

For vores kunde, en større produktionsvirksomhed i Odense, søger vi en erfaren indkøbsassistent, der kan tiltræde med det samme. Der er som udgangspunkt tale om et vikariat på 4 måneder, men for den rette er der god mulighed for forlængelse, da virksomheden er i en positiv udvikling.

Du indgår i et erfarent og dedikeret team i indkøbsafdelingen, hvor du får dygtige kolleger, som står klar til at modtage dig med en grundig oplæring.

Primære opgaver:

  • Daglig indkøbsdisponering
  • Tilbudsindhentning for salgsafdelingen
  • Opfølgning på ordrer og reklamationsbehandling
  • Daglig leverandørkontakt i ind- og udland
  • Fakturakontrol og registrering af ordrebekræftelser
  • Vedligehold af data i ERP-system

Vi forventer:

Din uddannelse er ikke afgørende, men vi forventer, at du har minimum nogle års erfaring med lignende opgaver, gerne fra en produktionsvirksomhed. Har du forståelse for tekniske specifikationer og erfaring med indkøb af tekniske komponenter, er dette en stor fordel. Du har erfaring med Office-pakken og mindst ét ERP-system, gerne Axapta. Du har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk.

Din profil:

Du er åben og udadvendt og trives bedst med en bred kontaktflade i dagligdagen. Du er stærk i kommunikation og samarbejde, da indkøbsafdelingen også er et vigtigt serviceorgan for salgsafdelingen. Du arbejder analytisk og struktureret med stort overblik, og du går til opgaverne med en nysgerrighed og et mod til at udfordre det eksisterende mod det bedre. Som medarbejder og kollega er du kendt for at være en, man kan regne med, og dit humør og engagement smitter positivt af på dine omgivelser.

Vi tilbyder:

Et vikariat med potentiale i en markedsledende virksomhed i fremgang, hvor du får dygtige og engagerede kolleger med stor brancheerfaring. Løn efter kvalifikationer.

Ansøgningen:

Matcher ovenstående beskrivelse med dine kvalifikationer og ønsker, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Ansøg via linket. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Kern på tlf. 70152010. Samtaler vil blive afholdt løbende, hvorfor vi opfordrer dig til at søge snarest.

Besat stilling

Informationer om stillingen

Oprettet: 13/09/2022

Lokation: Fyn

Branche: Salg, indkøb og marketing, Kontor

Ansøgningsfrist: 04/10/2022

Kontaktperson

Rikke Vojer Kern

Rekrutteringskonsulent

E-mail: mail@vkconsulting.dk

Tlf.: 70152010

Luk menu