VKCONSULTING søger en Intern Salgsassistent – Deltid

Vikariat

Er du flydende på svensk og interesseret i en deltidsstilling, hører vi gerne fra dig

Om jobbet:

VKCONSULTING søger en intern administrativ salgsassistent til spændende virksomhed i Herning. Stillingen er et Try and Hire forløb, hvor du ansættes som vikar med henblik på efterfølgende fastansættelse i virksomheden.

Virksomheden beskæftiger sig med udskiftelige reklamebannere på blandt andet lastbiler og facader. De eksporterer til både Skandinavien og dele af Europa.

Stillingen er normeret til 2-3 dage ugentligt, og opgaverne er at udarbejde salgsmail på svensk samt opfølgning hos svenske kunder. Skabelon til salgsmail forefindes og skal blot konverteres til svensk. Du vil også skulle ajourføre kundedatabasen samt andre administrative ad hoc-opgaver.

Vi forventer:

Udover at du behersker svensk, skal du være servicemindet og have en god telefonstemme.

Du er struktureret og administrativ stærk samt har en god forståelse for IT. Du forstår at formulere dig i såvel tale som på skrift. Som person er du udadvendt og omgængelig og engageret i dine opgaver.

Ansøgningen:

VKCONSULTING varetager udvælgelsen til denne stilling.

Matcher ovenstående beskrivelse dine kvalifikationer og ønsker, hører vi gerne fra dig. Du bedes sende din ansøgning med cv og relevante bilag til vkconsulting@vkaren.dk, mrk. ”Intern salgsassistent – Deltid”

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Pia Christensen på tlf. 70 20 15 12 eller pia@vkaren.dk.

Grundet ferie behandles indkomne ansøgninger i uge 32-33.

Besat stilling

Informationer om stillingen

Oprettet: 15/07/2021

Lokation: Jylland

Branche: Salg, indkøb og marketing, Kontor

Ansøgningsfrist: 22/08/2021

Kontaktperson

Pia Christensen

Chefkonsulent

E-mail: vkconsulting@vkaren.dk

Luk menu