VKCONSULTING søger en kok med eventyrlyst og passion for sit fag
Fastansættelse
Er du klar til at få en unik mulighed i din karriere? Drømmer du om at blive en del af et fransk luksushotel og vingård, hvor du som kok/Chef de cuisine leverer kompromisløse oplevelser til gæsterne?
Om jobbet:
Du vil få din dagligdag i det smukke sydvestfranske landskab på La Grande Roche og Château Lecusse. I samarbejde og partnerskab med direktionen lægger du retningslinjerne for gastronomisk udvikling af menuer samt hvordan køkkenet og restauranten skal fungere. Det er dig, der dagligt leder køkkenet og restauranten.
Derudover vil dine primære arbejdsopgaver bestå af:
- Tilberedning af menuer, måltider og forfriskninger
- Planlægning og styring af hele madlavningsprocessen
- Udarbejdelse af nye retter og metoder med særlig fokus på egen produktion
- Ansvarlig for køkken- og forberedelsesrum ift. rengøring og hygiejniske forhold
- Styring af indkøb inkl. forråds-, køkken- og fødevarelager
- Samarbejde med serveringspersonale og øvrige kollegaer
- Medvirken til kundepleje, udvikling og unikke oplevelser
- Deltagelse i virksomhedens arrangementer og begivenheder
Egenproducerede råvarer implementeres i høj grad i menuerne. Der produceres bl.a. trøfler, oliven og lavendelolie samt safran. Derudover besidder selskabet også en farm i Sydafrika, hvor vildtkød til restauranten leveres fra. Château Lecusse producerer 14 forskellige vine som serveres i restauranten. Produktionen er en af de største privatejede vingårde i regionen med mere end 300.000 flasker pr. år. Næsten alle vine produceres som APO, som hvid-, rosé- og rødvin, samt mousserende og dessertvine fra den sene høst.
Vi forventer:
Gastronomi er en del af dit DNA, du elsker dit håndværk og er nysgerrig efter at lære nyt. Du er uddannet kok og har måske nogle års erfaring fra restaurationsbranchen eller lignende, gerne med erfaring i udskæringer. Du har nu mod på en livsoplevelse i det sydvestfranske og kan se dig selv i denne spændende stilling. Har du passion for eller en baggrund som sommelier, er det naturligvis et plus. Du er samarbejdsvant ift. sortimentsudvikling og menu-sammensætninger, samtidigt med at du kommunikerer klart hvordan køkkenet skal fungere og fremstå i dagligdagen. Du kan desuden begå dig på dansk, engelsk og gerne fransk.
Din profil:
Som person er du ærekær og passioneret omkring dit fag, går ikke på kompromis og er garant for at kreere en gastronomisk unik oplevelse for gæsterne. Du besidder et stort overblik og har en naturlig integritet og serviceminded indstilling i dine opgaver, hvor du samtidig formår at agere bindeled mellem mange interessenter. Du er struktureret og kvalitetsbevidst med en positiv og løsningsorienteret tilgang til potentielle udfordringer. Samspil med kollegaer vægtes højt, og du har viljen til at drive, udvikle og blive bedre – altid med kundeoplevelsen for øje.
Vi tilbyder:
Et attraktivt job og en unik mulighed i din gastronomikarriere, kombineret med et eventyr i Frankrig. Selskabet gennemgår en spændende vækstrejse, som du nu har mulighed for at præge og blive en del af. Arbejdsmiljøet rummer en god, sund kultur med åbenhed, disciplin og høj standard. Du træder ind i en flersidet organisation i smukke, klassiske franske omgivelser, hvor natur, råvarer og æstetisk er i højsæde.
Med stort fokus på kvalitet og i samarbejde med resten af teamet bidrager du til løbende optimering og udvikling af hotellet, og derved sikre stedet sin kompromisløse og luksuøse standard. Stillingen som kok på La Grande Roche fordrer naturligvis, at du flytter til Frankrig og bor i nærheden af La Grande Roche, hvilket vi gerne vil være behjælpelige med at arrangere. Der er en høj grad af ansvar og gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring i stillingen. Løn forhandles individuelt og efter kvalifikationer.
Om virksomheden:
Denne ekstraordinære vinproducerende ejendom ligger i det sydvestlige Frankrig i Occitanie området. Ejendommen er på i alt 80 Ha, hvoraf 52 Ha bruges til vinproduktion. Der produceres trøfler på mere end 2 Ha, oliven- og lavendelolie samt safran. Denne sydvestlige region i Frankrig er rig på traditioner for vinproduktion. Regionen ligger vest for Languedoc-Roussillon og øst for Bordeaux, et område med mange traditioner og levn fra middelalderen. Området er særdeles frugtbart, hvorfor råvarer herfra er meget efterspurgte.
Konceptet på La Grande Roche – ’five-star Hotel, Spa, Boutique & Restaurant’, som åbnede i maj 2022, er at alt laves fra bunden, brødet er hjemmebagt, hele fisk købes, filletteres og resten bruges til fond, der købes en kvart gris eller ko som udskæres. En typisk middag i restauranten kan have 3-5 tallerkner med delikate specialiteter inspireret fra både det lokale, det internationale og det nordiske køkken. Der serveres kun egne vine fra Château Lecusse.
Derudover huser stedet også en butik, der sælger egenproducerede produkter; vin, olie, trøfler og safran. Der er i alt 10 ansatte, fire af disse med tilknytning til hotellet.
La Grande Roche ligger kun 5 og 10 km fra to relative store byer, hvor caféliv og kultur blomstrer. Derudover ligger Toulouse, den lyserøde by, en universitetsby med godt 0,5 mio. indbyggere, kun 60 km fra hotellet. Toulouse er Frankrigs 4. største by, også kendt for industrien med forskning inden for nanoteknologi, medicinindustri, men måske allermest kendt for sin flyfabrikation af Airbus og Ariane-raketterne, der benyttes i det europæiske rumfartssamarbejde.
About Chateau Lecusse & La Grande Roche
Welcome to the delightful world of Chateau Lecusse & La Grande Roche and its many exiting features. The Winery, perched on the hill slopes in the Premiere Cote du Gaillac, Chateau Lecusse’s wine fields have a superb microclimate, probably one of the best in the hole Occitanie. This assures perfect wines, almost regardless climate’s fluctuations. Since the Danish couple, Mogens Nyegaard Olesen and his wife Pernille, bought the domain 32 years ago, the wines have achieved the quality summit of the Southwest. The hole Winery has undergone a magnificent modernization, with great respect of the old building techniques known for centuries with the Maur arches and limes stones.
It is an astonishing and magnificent domain, second to none in the region! The domain consists of a total of 80 hectare and besides crafting more than 300.000 bottles of wine from the 52-hectare wine fields, the domain also contains 2½ hectare of truffle and 2½ hectare of lavender growing for oil production. There are also a great number of olive trees assure the oil production from the estate as well as both saffron- and rose oil is being produced. Several smaller oak forests are framing the property. The last unique branch of this wonder domain is the realization of the ‘La Grande Roche’, a five-star Hotel, Spa, Boutique & Restaurant which is newly build and opened in May 2022.
And old Maison Agricole, that partly dates to the middle age, has been restored. It is fully modernized but stand out as a modern Hotel with all modern amenities, “it is a place you must see – must taste – must visit”! And the view is stunning with wine fields and the Pyrenees in the horizon, “a true Shangri-la”!
Taste the international Cuisine, which is a fusion between French & Scandinavia – “it is ravie”! Today, as in the past, the entire selection of Chateau Lecusse wines is available for tasting, either by the bottle or by the glass, accompanied by an assortment of the splendid Cuisines specialties, or dwell in our wine bar and taste our superb wines, to buy and fill up your car to take home! We welcome you at La Grande Roche for your next stay and gastronomic dining!
Ansøgningen:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, og brænder du for at blive en del af på La Grande Roche, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via stillingsannoncen under ’Ansøg her’. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Der vil være en introperiode med den nuværende kok. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Marlene Bak eller Rikke Vojer Kern på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.
