VKCONSULTING søger en logistikkoordinator til DSHwood A/S i Fredericia
Fastansættelse
Er du knivskarp til planlægning og koordinering? Er du selvdreven, kvik og får du eksekveret på dine opgaver? Så læs med her!
Om jobbet:
DSHwood er en international handelsvirksomhed, der er ejet af skovbrugets interesseorganisation. Der handles med alle gængse råtræ produkter af løvtræ, nåletræ samt savet træ og biobrændsel.
Som logistikkoordinator bliver du en central medarbejder i organisationen, der varetager den daglige eksekvering og koordinering af træleverancer i et spændingsfelt mellem sælgere, indkøber, vognmænd og kunder. Din primære opgaver bliver at skabe overblik og struktur på leverancer, med det mål at strømline og systematisere logistikken optimalt fra træet bliver fældet til kunden har det.
Dine øvrige nøgleopgaver bliver bl.a. at:
- Planlægge og koordinere logistik med fokus på overholdelse af aftaler og sikring af kvalitet, leverance og mængde
- Agere proaktivt og være på forkant med leverancerne via opfølgning og løbende dialog
- Sikre konkret forsendelse og fragthåndtering i samarbejde med speditører
- Løbende sikre effektivitet og fremdrift
Vi forventer:
- Har erfaring fra lignende stilling og god forståelse for logistik
- Er kvik, har gejsten, energien og evnen til at finde løsninger
- Brænder for planlægning, struktur og koordinering
- Trives med mange bolde i luften og store datamængder
- Motiveres af faste arbejdsprocesser med en masse undtagelser
- Er naturlig nysgerrig og har lyst til at levere i fællesskab
- Inddrager kollegaers viden, færdigheder og erfaring
- Kan lære fra dig, eller tage en elev ind
- Er IT-ferm, rutineret bruger i MS-Office, især Excel, gerne erfaring med Navision
- Har gode mundtlige og skriftlige kompetencer i både dansk og engelsk, tysk er en fordel
Din profil:
Som person er du struktureret, løsningsorienteret og ærekær omkring dit arbejde, du tænker muligheder frem for begrænsninger og har du ikke løsningen, forholder du dig til det og agerer ud fra situationen. Du er opsøgende for at få viden, om det er dine tætte kollegaer i salg og indkøb eller det er en kørselsseddel fra en vognmand du skal have fat i, så opsøger du det proaktivt. Kollegaerne finder dig omgængelig og møder dig med et smil på læben.
Du evner at skifte mellem opgaverne og du er ikke bange for at fejle, og når det sker, er du typen der står ved dine handlinger.
Vi tilbyder:
Et spændende 37 timers job med veldokumenterede processer i en niche virksomhed i udvikling. En arbejdsplads hvor man er stolt af at levere med stor præcision og gøre de gode handler for alle parter. Et fleksibelt og uformelt samarbejdsmiljø i en flad organisation med gode personalemæssige forhold, hvor der er mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Desuden tilbydes du
- Grundig introduktion til jobbet og til de forestående opgaver
- Et job med en bred kontaktflade og ansvar for egne opgaver
- Et samarbejde med kolleger, hvor alle bidrager til at nå de fælles mål
- Et job med engagerede kolleger i et positivt arbejdsklima
- Løn forhandles personligt efter kvalifikationer og erfaring
Om virksomheden:
Gennem virksomhedens verdensomspændende netværk, sikrer de tryg afsætning og forsyning af kvalitetstræ til møbelfabrikker, finerværker, savværker, cellulosefabrikker og varme- og energi værker verden over og til optimale priser for alle parter.
Det er i øvrigt vigtigt for DSHwood, at støtte op om skovenes langsigtede økonomiske udvikling. Du kan læse mere om DSHwood her.
Ansøgningen:
VKCONSULTING er ansvarlig for rekrutteringsprocessen. Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig snarest muligt. Send venligst en ansøgning og dit CV via ansøgningslinket. Vi holder løbende samtaler, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Vojer Kern på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage.
