VKCONSULTING søger en planlægger til Alfa Laval Kolding A/S
Fastansættelse
Har du erfaring indenfor kapacitetsplanlægning, og ønsker du nye udfordringer i en dynamisk, international virksomhed med gode arbejdsforhold og et stærkt planlægger-netværk?
Om jobbet:
Du vil som planlægger hos Alfa Laval Kolding A/S bidrage til den igangværende transformation og forankring af virksomhedens strategi med henblik på at sikre lead times og lagerniveau. Du vil i samarbejde med teamet forestå løbende procesoptimering af planlægningsprocesser, der kan understøtte produktionen bedst muligt.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Daglig produktionsplanlægning
- Kapacitetsplanlægning i samarbejde med driften
- Opfølgning på internt vareflow/logistik
- Sikre overholdelse af deadlines
- Udarbejdelse af produktionsplaner jf. den aktuelle kapacitet og lagerbeholdning
- Sikre optimal struktur og flow i proces og kommunikation
Du bliver en del af et fagligt stærkt team på 20 kollegaer, der hver dag arbejder for at spille hinanden gode og har en tillidsbaseret, involverende tilgang til hinanden.
Vi forventer:
Du kommer formentlig fra en lignende stilling og har en uddannelsesmæssig baggrund som fx industritekniker, klejnsmed, P-ingeniør, produktionsteknolog eller lignende. Du er rutineret IT-bruger og har gerne erfaring med D365 eller Axaptor. Vi forventer, at du har erfaring med at produktionsplanlægge indenfor industrien, brænder for at skabe et effektivt flow og mestrer de gængse discipliner indenfor dette felt.
Din profil:
Med et naturligt drive og engagement har du fokus på at opretholde den mest optimale proces, og du er typen, der ser forbedringsmuligheder og formår at eksekvere dem. Du er struktureret til fingerspidserne og har en serviceminded indstilling med et stort kundefokus. Du sætter en ære i klar og tydelig kommunikation på alle organisatoriske niveauer og formår at agere bindeled mellem mange interne samarbejdspartnere. Du kan desuden begå dig på dansk og engelsk på forhandlingsniveau.
Det er vigtigt, at du trives i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed, elsker at samarbejde, er vedholdende og opsøgende. Du har et stort overblik, er proaktiv i din tilgang til opgaver og mennesker omkring dig, og kan navigere i en omskiftelig hverdag, hvor dine kompetencer i planlægning og koordinering sættes i spil.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en fast stilling i en markedsledende, international virksomhed, hvor du får god mulighed for både personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af et sammentømret team, hvor respekt for hinandens roller, styrker og forskelligheder er i fokus. Der er en stor grad af frihed og selvstændighed i jobbet som planlægger, så hvis du trives med at tage og få ansvar, vil du umiddelbart befinde dig godt i teamet.
Du bliver en del af et stærkt netværk med 12 andre planlæggere, hvor sparring og faglig stolthed vægter højt. Sammen kigger teamet ind i flere spændende projekter i 2023, bl.a. implementering af nyt ERP-system (D365).
Som planlægger hos Alfa Laval Kolding A/S træder du ind i en attraktiv arbejdsplads med pension, flekstid, kantineordning, helbreds- og tandforsikring. Løn forhandles efter kvalifikationer.
Om virksomheden:
Alfa Laval er specialiseret indenfor varmeoverførsel, separation og væskehåndtering. Virksomhedens kerneteknologier er markedsledende og der tilbydes løsninger indenfor energi, miljø, føde- og drikkevarer samt marineindustrien.
I Danmark har Alfa Laval fem forskellige selskaber og over 1700 ansatte, der beskæftiger sig med innovation, forretningsudvikling, produktion og salg. Flere globale kompetencecentre er placeret i Danmark, ligesom en stor del af vores globale forretningsudvikling og -styring foregår fra Danmark. Alfa Laval har mere end 100 servicecentre med kapacitet til at levere service i over 160 lande, og er således en vigtig spiller på det internationale marked.
Læs mere om Alfa Laval Kolding A/S ved at klikke her.
Ansøgningen:
Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi meget gerne fra dig. Send CV og ansøgning via linket ’Ansøg her’. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at kontakte Line Dybvald Askær på 70 15 20 10 alle hverdage. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi finder det helt rette match.
