VKCONSULTING søger en selvkørende kreditorbogholder til Kolding

Try & Hire

Søger du nye udfordringer, og motiveres du af selvstændige og udfordrende opgaver i en økonomiafdeling, vil denne stilling helt sikkert være noget for dig!

Om jobbet:

VKCONSULTING søger en dygtig kreditorbogholder til en Try & Hyre på tre måneder med henblik på fastansættelse. Opstart hurtigst muligt.
Du vil blive en del af et mindre team i Kolding, som varetager alt bogholderi for den danske del af koncernen. Med reference til regnskabschefen, skal du arbejde med en bred vifte af opgaver for hele virksomheden. Stillingen kræver en god og bred forståelse for regnskab og bogholderi.

Primære opgaver:

  • Lave betalingsforslag og lægge dem i banken
  • Bogføring af udbetalinger
  • Bankafstemninger
  • Udskrive/indscanne fakturaer
  • Bogføre leverandørfakturaer med indkøbsordre
  • Afstemme kreditorkontoudtog
  • Afstemninger ifm. månedsafslutning
  • Kontakt til indkøb
  • Rejseafregninger
  • Ad hoc-opgaver i afdelingen

Vi forventer:

Vi ønsker en person, som er ansvars- og kvalitetsbevidst i forbindelse med udførelse af de stillede opgaver og for hvem, det er en selvfølge at overholde deadlines. Du har forståelse for detaljerne og arbejder struktureret og selvstændigt, samtidig med at du gerne deler din viden med dine kollegaer.
For at opnå succes i stillingen har du en relevant uddannelse indenfor regnskab/økonomi med erfaring fra lignende opgaver. Du behersker Excel og har også gerne kendskab til SAP, samt dansk og engelsk i både skrift og tale.

Din profil:

Dine opgaver er meget alsidige og spænder fra fordybelse til udadvendthed, så det er af stor betydning, at du er omstillingsparat, serviceminded og selvstændig. Derudover har du en struktureret tilgang til tingene og er fleksibel af natur.

Vi tilbyder:

En spændende og alsidig stilling, hvor du indgår i et team med dygtige og erfarne kolleger, der lægger vægt på faglig sparring og positivt humør. Du vil blive modtaget af engagerede kolleger i et godt arbejdsmiljø, med fleksible arbejdstider.

Ansøgningen:

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, hvorfor vi opfordrer dig til at søge med det samme. VKCONSULTING er ansvarlig for rekrutteringsprocessen og du bedes sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via linket.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Rikke Vojer Kern, VKCONSULTING på tlf. 70 15 20 10.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Besat stilling

Informationer om stillingen

Oprettet: 23/08/2022

Lokation: Jylland

Branche: Økonomi og regnskab

Ansøgningsfrist: 20/09/2022

Kontaktperson

Rikke Vojer Kern

Rekrutteringskonsulent

E-mail: mail@vkconsulting.dk

Luk menu